Tre personer fundet døde - efterforskes som drab

Hunde afsøger område nord for Aalborg efter tre dødsfald

Politiet efterforsker netop nu det tredobbelte dødsfald på en gård nord for Aalborg. (Foto: René Schütze)

Ved du noget om sagen, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Hunde og politi arbejder tidligt onsdag morgen på at afsøge et område for spor, efter at tre personer er blevet fundet døde på en landejendom nord for Aalborg.

Se også: Tre dødsfald efterforskes som drab

Dødsfaldene efterforskes som drab, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger arbejder politiet på højtryk på at underrette pårørende til de tre personer, hvis lig i nat blev fundet på den velholdte hvide, trelængede gård.

- Vejen er spærret i begge retninger, og ved landejendommen, som er gemt bag mange træer, holder fem-seks patruljevogne og en stor kassevogn til politihundene, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Politiet afsøger spor i området ved landejendommen, hvor tre personer er fundet døde nord for Aalborg. (Foto: René Schütze)
Politiet afsøger spor i området ved landejendommen, hvor tre personer er fundet døde nord for Aalborg. (Foto: René Schütze)
 

Meter og atter meter af minestrimmel bliver fortsat rullet ud på det naturskønne område rundt om ejendommen med bindingsværkshusene med de røde tage, og teknikerne er ankommet til stedet.

Mens den indledende drabsefterforskning er i fuld gang, holder politiet kortene særdeles tæt til kroppen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fem-seks patruljevogne og hunde er til stede ved landejendommen nord for Aalborg, hvor tre personer i nat er blevet fundet døde. (Foto: René Schütze)
Fem-seks patruljevogne og hunde er til stede ved landejendommen nord for Aalborg, hvor tre personer i nat er blevet fundet døde. (Foto: René Schütze)

Nordjyllands Politi bekræftede tidligere onsdag morgen, at man er i gang med en drabsefterforskning, men:

- Vi har ikke yderligere oplysninger før klokken 8, siger vagtchef Michael Elkjær ved Nordjyllands Politi.

Klokken 2.50 modtog politiet alarmopkaldet om, at der på en landejendom ved Aalborg var tre døde personer.

- Fremme på stedet kunne en politipatrulje kort efter bekræfte, at der var tre døde. Stedet er afspærret af politi, og der pågår i øjeblikket efterforskning, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet vil af hensyn til de pårørende ikke udtale sig yderligere i sagen. Der er derfor heller ingen oplysninger om ofrene.

Ved du noget om sagen, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

1 af 2 Politiet afsøger spor i området ved landejendommen, hvor tre personer er fundet døde nord for Aalborg. (Foto: René Schütze)
2 af 2 (Foto: René Schütze)