Tre søskende tiltalt for drab på mishandlende far

Tre russiske søskende står ved retten i Moskva tiltalt for at have dræbt deres far. Drabet skete efter årevis af seksuel mishandling, fysisk og psykisk terror

Video/redigering: Reuters/Mikkel Cramon

'Jeg vil banke jer for alting, jeg vil dræbe jer. I er ludere, og i vil dø som ludere,' står der i en sms-besked skrevet af 57-årige Mikhail Khachaturyan i april 2018 til sine tre døtre.

Tre måneder senere blev Mikhail Khachaturyan fundet død for bunden af en trappe i et lejlighedskompleks i Moskva, dræbt af adskillige knivstik og slag fra en hammer.

Krestina, Angelina og Maria, der er henholdsvis 19, 18 og 17 år gamle, er alligevel blevet tiltalt for overlagt mord på deres far, skriver CNN.

Tiltalen blev ellers trukket tilbage i januar af den russiske anklagemyndighed og ændret til selvforsvar.

Sagen starter i dag, fredag, i Moskva.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

De tre russiske søstre, der står anklaget for drab på deres far efter årevis af seksuelle, fysiske og psykiske overgreb fra faren. Fra venstre er det Maria Khachaturyan, Angelina Khachaturyan og Krestina Khachaturyan. Foto: Ritzau Scanpix/Getty Images

Mishandling førte til drab
Mikhail Khachaturyan kom timer før sin voldsomme død hjem fra en psykiatrisk klinik og stillede de tre søskende op på rad og række.

Pigerne fik sprøjtet peberspray i ansigtet af faren, hvilket fik den ældste datter, Krestina, der lider af astma, til at besvime. De skulle straffes for en rodet lejlighed, mente han.

Herefter besluttede de tre søskende sig for at slå faren ihjel, har efterforskningen vist.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Mikhail Khachaturyan blev slået ihjel med mere end 30 knivstik og fra slag med en hammer. Hans tre piger står nu tiltalt for mordet. Den dræbte skulle gennem flere år have mishandlet og misbrugt sine piger seksuelt, fysisk og psykisk. Foto: East2west news

Mens han sov i en stol senere på aftenen angreb de ham med selvsamme peberspray, mere end 30 knivstik og med slag fra en hammer.

Det senere forhør af de tre søskende er blevet lækket til pressen og verificeret af CNN's advokater, fortæller, at døtrene prøvede at påføre sig selv skader, så det så ud som om, at faren først havde angrebet dem med en kniv. Herefter ringede de til politiet og en ambulance.

Dagen efter blev de anholdt og indrømmede drabet, men at de havde slået ham ihjel, fordi de havde gennemgået årevis af seksuelle, fysiske og følelsesmæssige overgreb fra faren, der i sidste ende kulminerede med drabet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Maria (pigen til venstre, red.) og Angelina (til højre, red.) ved en høring om husarrest. Maria, den yngste søster, var mindreårig på gerningstidspunktet, men blev tiltalt efter sin 18-års fødselsdag. Hun skal for retten alene, mens hendes to søskende står tiltalt i samme retssag. Foto: Sergei Karpukhin/Getty Images

Ingen anden udvej
Forhøret af de tre søskende har også tegnet et foruroligende billede af de seksuelle, fysiske og mentale overgreb begået af faren i mindst fire år op til drabet.

- Vi mener ikke, at de havde noget andet valg. Faren drev de her piger til fortvivlelse, og hele deres liv var et uafbrudt helvede. De kan ikke sammenlignes med sunde, rolige og balancerede mennesker. Pigerne har udviklet seriøse mentale problemer, inklusiv misbrugssyndrom og PTSD. Det har alle undersøgelser af pigerne vist, fortalte Aleksey Parshin, advokat for en af søstrene.

Eksperter på området for overgreb begået i hjemmet og søstrenes advokat team mener, at lovgivningen i Rusland ikke gav dem nogen anden udvej.

Ifølge pigernes advokater og førende eksperter på området var eneste løsning for søstrene at forsvare sig selv eller ende med at blive slået ihjel af deres far, når der ikke er nogen beskyttende lovgivning for udsatte som de tre drabstiltalte.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Krestina Khachaturyan, den ældste søster, ved en høring i retten i Moskva. Foto: Stanislav Krasilnikov/Getty Images
Krestina Khachaturyan, den ældste søster, ved en høring i retten i Moskva. Foto: Stanislav Krasilnikov/Getty Images

Store demonstrationer for søstrene
Tiltalen mod de tre søskende har skabt oprør fra aktivister og kendte rundt om i Rusland.

Siden sommeren 2019 har der været adskillige demonstrationer under parolen 'i did not want do die (jeg ville ikke dø, red.),' der opfordrede de russiske myndigheder til at omstøde sigtelsen fra mord til selvforsvar.

Opfordringen er også kommet fra kendisser som den tidligere præsidentkandidat Ksenia Sobchak og rockstjernen Serj Tankien, der er sanger i bandet System of a Down.

Presset fik i første omgang anklagemyndigheden til at omstøde klassificeringen af sagen fra overlagt mord til nødvendigt selvforsvar tilbage i januar.

Samtidig fortalte anklageren at de tre søskende havde gennemlevet konstant ydmygelse, tæv, trusler, psykiske og seksuelle overgreb fra faren, og at de derved havde udviklet en 'forsvarende reaktion'.

Tilbage i maj tog sagen så endnu en drejning.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Mikhail og Angelina Khachaturyan. Foto: OK.ru
Mikhail og Angelina Khachaturyan. Foto: OK.ru
 
Selvsamme anklager, Viktor Grin, fortalte uden forklaring pressen, at søstrene ville blive tiltalt for overlagt mord.

Mari Davtyan, der er advokat for den ene søster, har sammenkædet kovendingen med en bekymrende trend i Rusland, mener hun.

1. juli i år blev der foretaget kontroversielle ændringer af den russiske konstitution, der blev opfulgt af en række bekymrende anholdelser. Herindblandt anholdelsen af journalisten Ivan Safronov, der er tiltalt for forræderi, og ex-guvernøren Sergey Furgal, der er tiltalt for et mord, der ligger mange år tilbage. Begge nægter sig skyldige.

- Jeg mener, at det er umuligt ikke at lægge mærke til, hvad der er foregået hver eneste dag siden 1. juli 2020. Staten har valgt sin vej, og Khachaturyan sagen er ingen undtagelse, skrev Mari Davtyan på sin Facebook profil.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sigtelsen mod de tre søskende har skabt røre rundt om i Rusland. Landet har et massivt problem med vold i hjemmet, der nok ikke hjælpes på vej af en meget lempelig lovgivning på området. Her protesterer folk i St. Petersborg til fordel for de tre søskende. Foto: Sergei Konkov/Getty Images