Tre syriske brødre anklaget for voldtægt mod en kun 13-årig pige

De tre brøde er netop nu i retten i Haugesund tiltalt for seksuelle overgreb mod den 13-årige pige og hendes 13-årige veninde, efter at de kom i kontakt med de mindreårige piger på de sociale medier

En kun 13-årig pige fra Haugesund blev ifølge tiltalen voldtaget gennem en hel nat af tre syriske flygtninge-brødre.(Modelfoto: Polfoto)
En kun 13-årig pige fra Haugesund blev ifølge tiltalen voldtaget gennem en hel nat af tre syriske flygtninge-brødre.(Modelfoto: Polfoto)

- De to 13-årige piger narrede os alle sammen, forklarede de tre syriske flygtninge-brødre samstemmende i går ved retten i Haugesund i Norge. De hævder, at pigerne var ude efter sex. Det skriver den norske avis Haugesund Avis om voldtægtssagen, der har rystet den norske by Haugesund.

De tre syriske brødre er tiltalt for i slutningen af maj måned 2016 at have voldtaget en kun 13-årig lokal pige gennem hele natten. Brødrene var dengang henholdsvis 19, 20 og 24 år gamle og blev i forbindelse med varetægtsfængslingen omtalt som syriske flygtnnge.

Mødte hinanden på snapchat
Den 13 år gamle lokale pige og hendes jævnaldrende veninde fik i maj måned kontakt med de to yngste syriske brødre på snapchat, hvor de aftalte at mødes med mændene i en park. I Byparken inviterede brødrene de to piger hjem til deres lejlighed, hvor også den 24-årige storebror befandt sig. De to mindreårige piger og de syriske brødre hørte på musik og spiste lidt mad, og pigerne fik serveret en øl hver, skriver Haugesunds Avis.

Ifølge tiltalen voldtog de tre brødre den ene af de 13-årige piger hele natten. De to yngste har erkendt fuldbyrdet samleje, men de hævder, at det var frivilligt. I øvrigt fortæller brødrene, at de troede, at den 13-årige pige var over 18 år. Den ældste bror nægter at have haft seksuel omgang med den 13-årige pige. Men der er altså fundet DNA-spor efter ham i pigens underliv.

De to yngste brødre er i øvrigt også tiltalt for at have befølt og kysset den anden 13-årige pige på brysterne. Retsagen er sat til at vare i tre dage i alt.

 

 

 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere