Tre teenage-drenge dømt for sexchikane på efterskole

Tre drenge har fået en dom for at have forulempet en pige på en efterskole på Fyn

En pige blev sidste efterår udsat for sexchikane af tre teenage-drenge på en efterskole ved Nyborg, hvor de alle tre gik.

Det har de nu fået 40 dages betinget fængsel for, skriver fyens.dk.

Episoden skete om aftenen den 30. september, hvor de tre drenge, der nu er 17, 17 og 16 år, låste sig ind hos pigen og slukkede lyset.

Her imiterede de samlejebevægelser i forskellige stillinger, og senere kom de tilbage på værelset, hvor de tog hende på brysterne og bagdelen også.

Drengene erkendte alle tre, at de havde været på værelset, men var ikke enige om, hvad der derudover var foregået.

To fortalte, at der kun var blevet stillet seksuelle spørgsmål, mens den sidste erkendte, at der havde været samlejebevægelser, omend det ikke havde været imod hendes vilje. 

De tre drenge blev smidt ud af efterskolen umiddelbart efter episoden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere