Tre turister omkommet i pool

På et ferieresort i Costa del Sol er tre familiemedlemmer omkommet i en poolulykke juleaften

Billedet viser en af resortets mange pools Foto: PR Foto.
Billedet viser en af resortets mange pools Foto: PR Foto.

Tre personer fra samme familie er juleaften omkommet i en poolulykke på ferieresortet 'The Club La Costa World resort' i Costa del Sol ved den spanske kyst.

Det skriver The Guardian.

Ifølge hotellets ejere er tre personer fra dem samme familie omkommet i en pool ulykkejuleaften. Ubekræftede rapporter antydede, at det var en far og hans søn og datter, der omkom i ulykken.

- Ledelse på 'Club La Costa World resort' vil gerne tilbyde sin inderlige medfølelse til familien der har lidt tabet af tre familiemedlemmer den 24. december,” sagde resortets ledere tirsdag.

Gæsterne blev fundet livløse i en af resortets pools, hvorefter man prøvede at genoplive personerne. Hotelledelsen har udtalt at de vil gøre alt for at hjælpe myndighederne med deres efterforskning af dødsfaldene.

Ifølge Daily Mirror kom den ni-årige datter i vanskeligheder i poolen, og hendes far og bror sprang begge i for at hjælpe hende. Det var børnenes mor, der slog alarm.

Resortet ligger på den spanske kyst, cirka 20 kilometer fra Málaga. Destinationen er populær blandt britiske feriegæster.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere