Tre unge sigtet: Røvede smykker for 500.000 i opgang

mand udsat for røveri i Brønshøj

Tre unge mænd - alle 18 år gamle og med indvandrerbaggrund - er i dag varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Trioen er sigtet for 14. september omkring kl 16.30 i opgangen til en etageejendom i Bellahøj i Brønshøj ved hjælp af trusler at have frarøvet en mand smykker til en samlet værdi af 500.000 kr.

Alle tre nægter sig skyldige.

Det fortæller Københavns Politi.

Alle tre er kendt i forvejen, hvor to af de nu sigtede tidligere har været sat i forbindelse med røveriske overfald.