Treårig dreng forsvundet i to dage: Siger en venlig bjørn passede på ham

En treårig dreng fra North Carolina i USA overlevede to nætter i en isnende kold skov og fortæller til politiet, at en venlig bjørn hjalp ham og var ved hans side hele tiden

Den treårige Casey Hathaway. Foto: Craven County Sheriff's Office
Den treårige Casey Hathaway. Foto: Craven County Sheriff's Office

Ifølge den treårige dreng Casey Hathaway fra North Carolina var det en venlig bjørn, der passede på ham, da han var overladt til sig selv i en kold skov med temperaturer tæt på minusgrader i to dage.

Redningsarbejdere fandt den grædende dreng i nogle tornebuske. Kold og våd men i god behold torsdag aften. Han havde været forsvundet siden tirsdag.

Måske er det rigtigt, måske er det opdigtet, men staten North Carolinas skove huser adskillelige sorte bjørne. Sheriff Chip Hughes sagde efter redningen til NEWS CHANNEL 12, at den lille dreng 'sagde, at han havde en ven i skoven, der var en bjørn, der var sammen med ham'.

Treårige Casey er nu genforenet med sin mor Brittany og sin søster, der kan ses i baggrunden af billedet. Privatfoto
Treårige Casey er nu genforenet med sin mor Brittany og sin søster, der kan ses i baggrunden af billedet. Privatfoto
 

Samme påstand blev efterfølgende nævnt af drengens tante, Breanna Hathaway, på Facebook.

'Han sagde, at han hang ud med en bjørn i to dage. Gud sendte ham en ven til at passe på ham. Gud er en god Gud. Mirakler sker', har tanten skrevet på sin Facebook.

- Han er en overlever, sagde sheriffen om den lille dreng fredag, med henvisning til, at redningsfolkene havde måtte vade igennem liv-højt vand for at rede drengen, som blot er 66 centimeter høj.

Her er eftersøgningen i gang i skovområdet, hvor Casey blev fundet i live efter tre dage. Foto: Craven County Sheriff's Office
Her er eftersøgningen i gang i skovområdet, hvor Casey blev fundet i live efter tre dage. Foto: Craven County Sheriff's Office
 

Han slap levende fra skoven med kun få skræmmer, og han ville bare gerne have noget vand og sin mor, fortalte Chip Huges.

Desperat bedstemor
I forbindelse med Caseys sporløse forsvinding tre dage før, havde hans bedstemor ledt efter ham i 45 minutter, før hun ringede til alarmcentralen. Her sagde hun ifølge CNN følgende:

'Han vandrede rundt i skoven, og vi kan ikke finde ham. De andre to børn kom hjem til huset, men efterlod ham i skoven. Han er gået et eller andet sted hen i skoven, og vi kan ikke finde ham'.

Casey Hathaway med sin storesøster. Privatfoto
Casey Hathaway med sin storesøster. Privatfoto
 

Sådan forklarede den desperate bedstemor om sit barnebarns forsvinden til alarmcentralen 911.

Herefter blev der sat en storstilet eftersøgning i gang med deltagelse af politiet, FBI, NCIS, US Marine Corps og masser af frivllige. Dykkere blev også sendt ned for at undersøge nærliggende vandhuller i området. På et tidspunkt blev vejrforholdene så dårlige, at politiet nægtede de frivillige at deltage i ettersøgningen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere