Treårig pige afleverede stoffer til politiet, da mor blev stoppet

En lille pige satte for alvor sin mor i den varme stol, da hun afslørede, at hun og en ven kørte rundt med ulovlige stoffer

Megan Kart (tv) og Scott Hill
Megan Kart (tv) og Scott Hill

Et lille barn overraskede to politibetjente, da de stoppede barnets mor og en ven, mens de kørte i moderens bil New Scotland i staten New York, USA.

Under inspektionen af bilen, hev den treårige pige nemlig en lille pose med marihuana frem og viftede med den foran betjentene. Sammen med posen lå også en pibe til at ryge stoffet.

Det fremgår af politirapporten fra New York State Police.

Ved forsædet var askebægeret også fyldt med stumper fra joints, hvilket også forklarer, hvorfor betjente kunne beskrive, at bilen lugtede af hash.

Det voksne par, Scott Hill, 26, og Megan Karl, 33, havde end ikke formået at spænde den lille pige ordentlig fast på bagsædet af bilen.

Ifølge politiet tilhørte de ulovlige stoffer og piben Hill, der nu er sigtet for ulovlig besiddelse af marihuana.

Derudover er både Karl og Hill sigtet for at sætte et barns helbred i fare.

Den treårige pige bliver nu passet af nogle slægtning, mens de sociale myndigheder er blevet underrettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen