Treårig pige forsvundet: Stor eftersøgning på Amager

Københavns Politi efterlyser hjælp til at få fundet tre-årige Victoria, som er forsvundet med sin cykel

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En tre-årig pige er mandag sidst på eftermiddagen forsvundet fra sine forældre på Islands Brygge over for Halfdansgade.

Det oplyser Københavns Politi.

Pigen er forsvundet ved 18-tiden. I første omgang har hendes forældre uden held forsøgt at lede efter hende. Fra klokken 18.30 har Københavns Politi taget del i eftersøgningen.

- Forældrene har først ledt efter hende, og da de ikke kunne finde hende, har de kontaktet os, siger vagtchef Thomas Tarpgaard til Ekstra Bladet.

- Heldigvis har vi mange betjente i byen i anledning af ishockey-VM. En del er derfor blevet bedt om at lede efter hende.

Pigen hedder Victoria. Hun er lyshåret. Og hun er iført blomstrede bukser og lilla sweatshirt med hætte.

Pigen menes at trække rundt med sin cykel.

- Vi opfordrer folk til at gå en tur med hunden for at lede efter hende, siger vagtchefen.

Man kan ringe 114, hvis man finder pigen.

Klokken 18.56 melder politiet, at Victoria er blevet fundet igen i god behold.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere