Treårigt barn dræbt i færdselsuheld

Et treårigt barn har lørdag aften mistet livet i en færdselsulykke i Hanstholm

Et treårigt barn har lørdag aften mistet livet i et færdselsulykke på Akelejevænget i Hanstholm.

Det bekræfter vagtchef i Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, overfor Ekstra Bladet.

- Det er en bil, der vender på vejen og under vendingen kommer der desværre et treårigt barn bag bilen, der bliver påkørt og dræbt, siger han.

Politiet formoder ikke, at føreren af bilen var påvirket.

Vagtchefen fortæller, at området er afspærret, fordi politiet samt en bilinspektør foretager tekniske undersøgelser.

De pårørende er underrettet.

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere