Tredje tilfælde på en uge: Teenage-pige voldtaget og brændt levende

En 16-årig pige er blevet brændt levende, efter hun blev voldtaget. Det er tredje gang på en uge, at det sker i Indien

Efter de to første episoder gik skolepiger på gaden i protest. Foto: AP
Efter de to første episoder gik skolepiger på gaden i protest. Foto: AP

For tredje gang på blot en uge, er en indisk teenage-pige blevet voldtaget og sat ild til.

Denne gang gik det ud over en blot 16-årig pige, der mistede livet i sit hjem efter at have været udsat for et seksuelt overgreb.

Det skriver BBC.

Politiet oplyser, at pigen blev overhældt med benzin og sat ild til, efter hun havde sagt til voldtægtsmanden, at hun ville fortælle sin familie om overgrebet. En 28-årig mand er anholdt i sagen.

Tidligere på ugen har to piger lidt samme grusomme skæbne - en af dem kæmper dog stadig for sit liv.

En 17-årig pige er i kritisk tilstand, efter en gerningsmand satte ild til hende. Angiveligt skulle han have villet gifte sig med pigen, men hun afviste hans frieri.

Ligeledes blev en 16-årig pige brændt levende, efter hendes familie havde taget kontakt til landsbyens ældste og fortalt, at hun var blevet voldtaget.

Politiet oplyser, at manden, der var mistænkt for voldtægten, som straf blev beordret af landsbyens ældste til at tage 100 mavebøjninger og betale en bøde på 50.000 rupees. Det svarer til cirka 4600 danske kroner.

Protest mod overgreb
De to første piger, der blev ofre for den grumme handling tidligere på ugen, kommer begge fra delstaten Jharkhand.

Det fik skolepiger til at gå på gaden 8. maj i en stille protest mod voldtægterne af de to teenagepiger.

Ifølge BBC blev der anmeldt 40.000 voldtægter i Indien i 2016, men man antager, at det faktiske tal er højere på grund af den stigmatisering, som er forbundet med seksuelle overgreb i landet.

'Lav sikre steder for piger' var et af budskaberne under tirsdagens demonstration. Foto: AP
'Lav sikre steder for piger' var et af budskaberne under tirsdagens demonstration. Foto: AP
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere