Tribune styrtede sammen under katastrofal premiere: - Vi er dybt taknemmelige

En teaterforestilling fik en chokerende premiere, da en tribune styrtede sammen under 400 mennesker. Nu takker arrangørerne publikum for deres hjælp

Foto: Øxenholdt Foto
Foto: Øxenholdt Foto

Det gik grueligt galt, da teaterforestillingen 'Tågen under Bakkerne' skulle til at gå i luften i Mols Bjerge torsdag aften. Få sekunder før premieren begyndte, sank den ene tilskuertribune nemlig sammen.

Se også: Tribune styrter sammen under teaterforestilling

To personer kom til skade under ulykken, men en læge blandt de medvirkende reagerede hurtigt, og det var en af hovedårsagerne til, at der kom ro på situationen, selvom det var voldsomt for de tilstedeværende.

Derfor roser arrangørerne nu i et opslag på Facebook lægen og publikum, fordi de tog affære.

'Vi er dybt taknemmelige over, hvordan publikum, medvirkende og medarbejdere håndterede situationen. Tak til publikum for at bevare roen – og fantastisk, at I helt af jer selv begyndte at fjerne tribunedele, så der blev plads til at sidde i græsset', lyder det blandt andet.

Giver ansvaret videre
Samtidig slår Mai Wied og Heidi Vølcker fra Egnsspil Djursland og Djurslands Folkehøjskole, der står bag forestillingen, fast, at ellers havde taget sine forholdsregler før premieren.

'Det er forfærdeligt at det, der ikke må ske, skete. Vi har hyret et professionelt selskab til opgaven, netop for at sikre os imod dette.'

'Enoch Show Production, som har sat tribunerne op, tager det fulde ansvar. De er lige nu i gang med at opbygge og sikre tribunerne med de mest erfarne medarbejdere de har'.

Læs hele opslaget herunder.


Forestillingerne fortsætter
Politi og redningspersonale møder massivt op på stedet, hvor teaterforestillingen fandt sted ved Tremosegaard. De to tilskadekomne blev fragtet hurtigt til sygehuset.

Den ene forstuvede hånden, mens den anden kom til skade med knæet og fik en flænge i baghovedet, men de er begge udskrevet igen. Umiddelbart efter myndighederne var kørt igen, valgte publikum at sætte sig på tæpper i græsset, hvorefter forestillingen blev gennemført som planlagt.

Mai Wied og Heidi Vølcker skriver sidst i opslaget, at forestillingen også afholdes fredag aften.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere