Tricktyve plyndrede danskere på indkøb

Retten i Aarhus har i dag dømt fire bulgarere for at have hugget punge og tasker fra adskillige danskere, hvor de efterfølgende har hævet mange tusinde kroner på stjålne kort

Et års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark. Sådan lød dommen torsdag i Retten i Aarhus.
Et års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark. Sådan lød dommen torsdag i Retten i Aarhus.

Over 60 gange har tricktyve fra Bulgarien gaflet sig til dankort fra danskere på indkøb, men nu er hammeren faldet.

I februar blev de nemlig anholdt af Særlig Efterforskning Vest, som efterforsker intensivt mod rejsende kriminelle.

Og her fandt politiet fandt frem til de fire bulgarere. I retten i Aarhus blev de fire personer i går dømt for tyveri og bedrageri. Straffen lød på et års ubetinget fængsel samt udvisning af landet.

I flere tilfælde havde borgerne pinkoder til deres kreditkort liggende i pungen, og det gjorde det lettere for tyvene at lave mange hævninger. 

Specialanklager Lars Petersen er derfor tilfreds med dommen. 

- Der er tale om meget organiseret kriminalitet, hvor de dømte har listet punge op af sagesløse menneskers lommer og poser og systematisk har misbrugt deres dankort. Derfor er jeg tilfreds med, at de både fik en ubetinget fængselsstraf og blev udvist, siger specialanklageren. 

Alle de dømte erkendte tyverierne og modtog dommen. Udvisningen af Danmark gælder med indrejseforbud i seks år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere