Tricktyve tilstår: Plyndrede 66 ældre ofre

Spurgte om vej og viste et kort, så ofrene blev forvirrede. Så forsvandt pungen med dankortet, og tyvene havde i forvejen pin-koden

Her ses AB (tv.) og CN (th), der er filmet ved en hæveautomat.
Her ses AB (tv.) og CN (th), der er filmet ved en hæveautomat.

Retten i Lyngby, Ekstra Bladet: To rumænske tricktyve, den 47-årige CN og den 27-årige AB, tilstår blankt, at de samlet begik stribevis af tricktyverier mod ældre mennesker i Nordsjælland.

66 mænd og kvinder i pensionist-alderen blev ofre for tricktyverierne, og det samlede udbytte blev på 1,7 millioner kr., når de to mænds tyverier lægges sammen. CN alene stjal for knapt 1,2 millioner kr., ifølge retsmødebegæringen, og AB for en halv million kr.

CN forklarer i retten, at han brugte samme metode hver gang. Han aflurede pin-koden i supermarkedet, når offeret betalte, og udenfor henvendte han sig til personen, spurgte om vej og viste et kort.

- Når personen så ikke er opmærksom, stjæler jeg pungen og hæver flest muligt penge i automaterne, indtil kortet automatisk bliver lukket, siger CN.

- I nogle tilfælde har personerne haft pin-koden skrevet op på en seddel i pungen, forklarer CN.

- Udvælger du ældre mennesker, fordi de er nemme ofre?, spørger senioranklager Kenn Jørgensen

- Nej, ikke nødvendigvis, siger CN.

- Alle forhold er begået på den samme måde. Det har jeg erkendt fra starten, forklarer han.

Genkender sig selv på fotos
Han kan genkende sig selv på alle de fotos, som er optaget af overvågningskameraer ved kontantautomaterne, og som bliver vist i retten.

Han siger, at han godt vidste, at der var kameraer ved kontantautomaterne. Ofte havde han en kasket på, men han var godt klar over, at han blev fotograferet. Han var klar over, at han kunne hæve op til 15.000 kr., hvis dankortet blev brugt i offerets egen bank, mens han kun kunne hæve 2000 kr. i andre banker.

Her ses AB (tv.) og CN (th), der er filmet ved en hæveautomat. 112 - 8. jun. 2017 - kl. 07:23 Politiet: Rumænske trick-tyve stjal 1,2 millioner kr. fra ældre ofre

De første 14 tricktyverier begik CN alene, men så mødte han den 27-årige AB ved et kortspil og så slog de sig delvist sammen om at begå nye tricktyverier, men AB arbejdede også alene, forklarer han.

- Hvordan får du stjålet kortene?, spørger Kenn Jørgensen.

- Jeg brugte forskellige små tricks, siger AB. Han vidste også, at han blev filmet, når han hævede på de stjålne dankort: - Men jeg var nødsaget til at gøre det, forklarede AB uden at uddybe det.

- Hvorfor maskerede du dig ikke, spurgte senioranklager Kenn Jørgensen.

- Jeg synes ikke, det var nødvendigt, sagde AB.

Hans makker, CN, fik en dom for tricktyverier på fire måneders fængsel ved retten i Nykøbing Falster den 28. november 2014 og blev derefter udvist til Sverige.

Dengang brugte CN den falske identitet Miklos Nagy. Få dage efter udvisningen kom CN retur til Danmark allerede den 16. december.

- Jeg kom for at finde arbejde, men jeg blev her, siger CN i retten.

Han brugte det falske navn Miklos Nagy, fordi han skylder' to år og fire måneders fængsel i Rumænien og ikke ville risikere at blive udleveret til hjemlandet.

Se også: Rumænske tricktyve udvises for altid

I januar i år blev CN offentligt efterlyst af politiet sammen med en ukendt medgerningsmand, der senere viste sig at være AB. Politiet kendte nu CN´s rigtige identitet, selv om det tidligere var lykkedes ham at føre politiet og retten i Nykøbing Falster bag lyset med den falske identitet Miklos Nagy.

CN blev også internationalt efterlyst, og det gav pote, da politiet i Zürich, Schweiz, den 3. februar stoppede to rumænere i en bil i en rutinekontrol. Et tjek viste, at CN var efterlyst fra Danmark, og han blev anholdt sammen med sin passager AB, der viste sig at være den hidtil ukendte medgerningsmænd fra trick-tyverierne i Nordsjælland.

Begge mænd blev udleveret og varetægtsfængslet. Sagen voksede og voksede under efterforskningen. Der er tale om en af de største - måske den største - sag om tricktyverier.

CN erkender, at han begik mange tricktyverier i Nordsjælland med den samme metode. Politifoto.
CN erkender, at han begik mange tricktyverier i Nordsjælland med den samme metode. Politifoto.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere