Trods forstærket politiopbud: Dannebrog skamferet i Mjølnerparken

Trods forstærket politiopbud har vandaler flået Dannebrog ned i Mjølnerparken

Carsten Hjørvard, der bor i ældreboliger i Mjølnerparken, kørte i går rundt med en nedtaget iturevet Dannebrogs-vimpel i sin rollator. Foto: Jonas Olufson
Carsten Hjørvard, der bor i ældreboliger i Mjølnerparken, kørte i går rundt med en nedtaget iturevet Dannebrogs-vimpel i sin rollator. Foto: Jonas Olufson

Som reaktion på at en 22-årig mand torsdag blev myrdet i endnu en skudepisode i Mjølnerparken på Ydre Nørrebro i København, indsatte politiet fredag en mobil politistation og øgede patruljeringen i boligkomplekset.

- Så håber vi, at vores massive tilstedeværelse i de timer, hvor folk normalt er vågne, er med til at få foreningslivet til at blomstre, sagde chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov.

Lørdag eftermiddag var politiet således mere talstærkt til stede end tidligere, men de ældre borgere i de kommunale Lejerbo-ældreboliger, som ligger i forbindelse med Mjølnerparken, var bedrøvede.

De var nemlig vågnet uden udsigten til den dannebrogsvimpel, som eller i årevis har vajet i den grønne have.

Vimplen var af vandaler blevet flået ned fra flagstangen og i samme omgang flået itu. Den lå nu uværdigt henkastet over en busk og berørte ved flagstangens fod græsset i strid med den gamle tradition, som siger at dannebrog ikke må berøre jorden.

Det kan ifølge myten medføre en ulykke.

Ulykkeligt
Og for de ældre i Mjølnerparken, broderparten af etnisk dansk herkomst, var skamferingen af vimplen en ulykkelig hændelse.

De har i årevis haft den grønne gård og vimplen i fred - forskanset bag et hegn, fortæller Carsten Hjørvard, formand for Lejerbos ældreboliger i afdeling 364-0.

Se også: NYDANMARK er kommet for at blive

- Vi opførte for år tilbage hegnet, fordi der ustandseligt var indbrud, hashhandel og hærværk, hvilket selvfølgelig skabte betydelig utryghed for de ældre beboere her.

Ekstra Bladet traf Carsten Hjørvard, da han, efter at have orienteret et par betjente om hærværket, var på vej i Silvan for at købe en ny kraftig hængelås til porten til de ældres have.

For den anden hængelås var blevet klippet op, hvorefter vimplen var blevet revet ned.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Det er ufint at pille Dannebrog ned, fastslår Carsten Hjørvard. Foto: Jonas Olufson
- Det er ufint at pille Dannebrog ned, fastslår Carsten Hjørvard. Foto: Jonas Olufson

- Det er uhyggeligt, væmmeligt og provokerende. Her bor mange ældre danske borgere, som i forvejen er utrygge.

De bliver krænket på deres nationalfølelse. Det er ufint at pille Dannebrog ned.

Det er angreb på vores ejendom, synes Carsten Hjørvard.

Vimplen vil vaje igen
- Men jeg vel helst ikke karakterisere det som en racistisk, anti-dansk handling, for egentlig ved vi det jo ikke.

Men det er helt klart et forsøg på at markere, hvem der bestemmer her, siger han med henvisning til, at de bandekriminelle står bag.

Han forsikrer om, at en ny dannebrogsvimpel søndag atter vil vaje i Mjølnerparken.

- Vi er ikke bange for at være danske. Og hvis de piller det ned igen, så hejser vi det  igen, siger Carsten Hjørvard.
- Vi er ikke bange for at være danske. Og hvis de piller det ned igen, så hejser vi det igen, siger Carsten Hjørvard.

- Vi er ikke bange for at være danske. Og hvis de piller det ned igen, så hejser vi det op igen, for der er en gammel tradition, at vi flager i Danmark, siger Carsten Hjørvard, der ligesom andre, Ekstra Bladet i går mødte, sætter pris på, at politiet er rykket massivt ind for fordrive banderne.

- Øget tilstedeværelse af politi er en del af løsningen på bandekonflikten, men det gør det ikke alene. De kan jo ikke være overalt. Der er behov for, at fornuftige voksne mennesker kan mægle mellem parterne. Disse voksne kan passende være nogle af de mange gode lovlydige borgere med indvandrerbaggrund, som udgør en stor del af Mjølnerparken, siger Carsten Hjørvard.

Syv andre, som Ekstra Bladet lørdag traf i kvarteret, ønskede af frygt for repressalier fra banderne ikke at stå frem med navn og billede.

.

Den nye mobile politistation er placeret centralt i Mjølnerparken. Foto: Jonas Olufson.
Den nye mobile politistation er placeret centralt i Mjølnerparken. Foto: Jonas Olufson.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen