Trodsede forbud og led havsnød: Mand død af sine kvæstelser

En svømmetur gik helt galt for en ung mand, der nu har mistet livet, oplyser politiet

Redningsfolk arbejdede torsdag på højtryk i forbindelse med bjærgning af en mand i havsnød ud for Helsingør Marina: Foto:
Redningsfolk arbejdede torsdag på højtryk i forbindelse med bjærgning af en mand i havsnød ud for Helsingør Marina: Foto:

Den 22-årige mand, der torsdag i sidste uge kom i havsnød, er død efter flere dages kamp for overlevelse på Rigshospitalet.

Nordsjællands Politi oplyser, at manden har været indlagt op intensiv afdeling i kritisk tilstand, efter han blev reddet næsten livløs op af vandet af redningspersonale ud for Helsingør Marina.

Det er fortsat ikke klart, hvorfor han valgte at hoppe i vandet ved havnemolen, hvor der ellers er flere advarsler modnetop at lade være med at bruge molen som badeanstalt.

Tæt på at drukne
Da den 22-årige var sprunget i vandet, fik han store problemer med at holde sig oven vande. En lystbåd kom tilfældigvis forbi på det givne tidspunkt og tilbød assistance, men den afviste manden angiveligt.

Han forsøgte i stedet at svømme mod land, men var ved at drukne flere gange i det fejlslagne forsøg. Det lykkedes dog for en anden sejler at fiske ham op af vandet og bringe ham sikkert ind til kysten.

Christian Kobbernagel, der er vagtchef i Nordsjællands Politi, fortalte torsdag til Ekstra Bladet, hvordan man derefter havde forsøgt at stabilisere mandens tilstand.

- Han lå i vandet og råbte om hjælp. En sejler hørte råbene og samlede personen op af vandet og sørgede for, at han kom i land, forklarede Christian Kobbernagel, som modtog alarmopkald fra redningsmanden klokken 17.37.

Kort efter var en helikopter, en lægeambulance og en patruljevogn på stedet, og manden kom med det samme i livreddende behandling. Det viste sig altså dog ikke at være nok til at redde mandens liv.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere