Troede han gik til prostitueret: Fik stjålet sine penge

Det gik ikke helt efter planen, da en mand gik til prostitueret

Den 25-årige kvinde blev dømt ved Retten i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den 25-årige kvinde blev dømt ved Retten i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I Aalborg er en kvinde blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for at frarøve en mand 2.000 kroner. Det skriver Nordjyske.

Manden havde set en annonce på nettet, hvor den 25-årige kvinde udgav sig for at være prostitueret. Akten skulle foregå på et solcenter i Aalborg, men så langt nåede de aldrig.

Mødet, der foregik 2. februar, endte i stedet voldeligt, da kvinden slog manden i maven, inden hun stjal mandens penge og løb fra stedet. En ven sad klar i en bil ved solcenteret, så hun kunne slippe hurtigt væk med de 2.000 kroner.

Kvinden fortalte i Retten i Aalborg, at hun planlagde at stjæle mandens penge, så hun kunne købe stoffer.

Vennen i bilen er sluppet med 20 dages ubetinget fængsel, da retten vurderede, at han ikke var klar over, kvinden ville anvende vold.

Han nægtede sig dog skyldig, og har bedt om to ugers betænkningstid. Kvinden nægtede at have slået manden i solcenteret, men erkendte, at hun stjal hans penge. Hun ankede dommen på stedet.

Melania Geymonat og hendes kæreste Christine blev seksuelt chikaneret og udsat for vold i bussen. (Foto: Privatfoto) 112 - 28. nov. 2019 - kl. 22:10 Lesbisk par overfaldet i bus: Politiet har frigivet video

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere