Truede med pistol: Guldsmed udsat for særlig groft røveri

En guldsmed på Værnedamsvej på Frederiksberg blev i går røvet af to personer. Nu beder politiet offentligheden om hjælp

Københavns Politi vil meget gerne høre fra personer, der har oplysninger i sagen. Det kan ske på telefon 114 (Video: Local Eyes)

To gerningsmænd truede i går personalet i guldsmedeforretningen 'Pigen og Diamanten' på Værnedamsvej på Frederiksberg til at udlevere smykker for et endnu ukendt beløb.

Se mere video på localeyes.dk

Røverne, der beskrives som mellemøstlige eller østeuropæiske af udseende, var bevæbnet med pistol og flygtede fra stedet på en blå knallert, formentlig af mærket PGO Hot 50, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Efter røveriet tog gerningsmændene formentlig flugten ned ad Frederiksberg Allé og her fra mod Danas Plads, hvor de sidst er set køre mod søerne, skriver politiet.

'Fedladen'
De to mænd beskrives som værende 20-30 år gamle og mellem 170-190 centimeter høje.

Den ene beskrives som fedladen og iført en sort hættetrøje med gul og hvid skrift af mærket Bulrot og sorte bukser. Han talte ifølge vidner engelsk.

Hans medgerningsmand beskrives som almindelig af bygning. Han var iført en grå hættetrøje med hvid skrift af mærket Adidas og en mørk kasket. Manden talte slavisk og medbragte to sorte Hummel-sportstasker.

Københavns Politi vil meget gerne høre fra personer, der har oplysninger i sagen. Det kan ske på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere