Truet af bandeleder: Nu står de frem

Psykiatri-ansatte afviser NNV-leders undskyldning for væbnet fangeflugt sidste år

Sådan flygtede Hemin Dilshad Saleh fra psykiatrisygehuset i Slagelse. Video/Foto: Policia Nacional/Per Rasmussen/Lind/Byrd

Fire sosu-assistenter blev truet på livet, da bandelederen Hemin Dilshad Saleh flygtede fra retspsykiatrisk afdeling i Slagelse sidste år.

Nu står tre af dem for første gang frem i et interview med Fagbladet FOA, hvor de blandt andet afviser at tage imod den undskyldning, som Hemin Dilshad Saleh sendte gennem sin advokat, da flugten tidligere i maj var for retten.

Sæt lyd på Bandeland

Bandeland er Ekstra Bladets nye podcastserie af samme navn. Første sæson går bag en af Danmarks mest berygtede bander, Loyal to Familia.

Du kan gratis lytte til alle afsnit i serien her:





Der kommer et nyt på tirsdag. Læs mere på bandeland.dk.

Ved flugten 19. november 2019 blev fire kvindelige ansatte truet på livet med to gasvåben, som var smuglet ind af en besøgende i en bradepandekage. Med trusler og et enkelt varselsskud blev personalet tvunget til at åbne dørene på afdelingen.

Hemin Dilshad Saleh blev ved Retten i Næstved i sidste uge idømt et år og tre måneders fængsel for flugten. Her nåede han at undskylde sin ugerning og tilbyde et konfliktrådsmøde med en af de kvindelige ansatte, der fortsat er stærkt mærket af den traumatiske oplevelse.

Tungt bevæbnet politi var på gaden efter den udspekulerede fangeflugt. Foto: Per Rasmussen 112 - 12. maj. 2020 - kl. 15:34 Bandeleder i retten: Dramatisk flugt fanget på overvågning

- Jeg overvejede kort, om det var en god idé. Men jeg sagde nej, da jeg hørte, at Hemin og de andre tiltalte havde siddet og grinet i retten, da de så overvågningsvideoerne fra den eftermiddag. Jeg har ikke noget at tale med ham om, siger kvinden, der også afgav forklaring i sagen mod bandelederen.

Tungt bevæbnet politi var på gaden efter den udspekulerede fangeflugt. Foto: Per Rasmussen 112 - 11. maj. 2020 - kl. 15:12 Bandeleders flugt: - Jeg fik en pistol i nakken

Her fortalte hun, hvordan flugten særligt havde haft massive konsekvenser for hendes mentale helbred.

- Jeg snakker med en psykolog om forløbet, og jeg får medicin. Jeg er lydfølsom og har det - ja, undskyld - ad helvede til, forklarede kvinden.

Tørrede problem af på psykiatrien
I interviewet retter de tre kvinder også skarp kritik af politiet og ikke mindst Kriminalforsorgen, der på tidspunktet for flugten havde ansvaret for bandelederen, som sad varetægtsfængslet i surrogat i forbindelse med et voldeligt overfald.

- Det er politiet og Kriminalforsorgen, der ikke har gjort deres job godt nok. De tørrede et problem af på os, lyder kritikken.

Hemin Dilshad Saleh havde været på afdelingen i otte dage, da flugten fandt sted. Her var han blevet placeret efter to selvmordsforsøg under sin varetægtsfængsling. Men både læger på Bispebjerg Hospital og på den retspsykiatriske afdeling i Slagelse mente, at bandelederen ikke var syg nok til at være surrogatfængslet.

Tungt bevæbnet politi var på gaden efter den udspekulerede fangeflugt. Foto: Per Rasmussen 112 - 7. maj. 2020 - kl. 16:30 Smuglede våben ind til bandeleder: Jeg blev narret

Overlægen i Slagelse mente endda, at der var flere tegn på, at bandelederen simulerede sin sygdom. På dagen for flugten kontaktede lægen derfor politiet og fortalte om de mange problemer, som bandelederen udgjorde på afdelingen, hvor han ifølge lægen blandt andet udviste ringe respekt for stedets regler.

- For os vil det altid være uforståeligt, at han blev placeret hos os uden politibeskyttelse, når man tænker på hans placering i bandemiljøet og hans kriminelle historik. Det vil klæde de 'rette instanser' at påtage sig deres ansvar, siger en anden af kvinderne til fagbladet.

Kriminalforsorgen har ifølge FOA afvist at kommentere de tre kvinders kritik af forløbet. I stedet har en rapport fra Rigspolitiet slået fast, at der ikke blev begået fejl under beslutningen om Hemin Dilshad Salehs placering i surrogat.

Efter forløbet er der i forlængelse af Rigspolitiets redegørelse kommet en række nye tiltag, der skal sikre, at lignende fangeflugter ikke sker igen.

Blandt andet bliver der nu tilkaldt en sikkerhedsvagt fra G4S, når der er indlagt patienter med banderelationer.

1 af 4 Tungt bevæbnet politi var på gaden efter den udspekulerede fangeflugt. Foto: Per Rasmussen
2 af 4 Retssagen om flugten ved Retten i Næstved var genstand for massiv politibevogtning. Foto: Per Rasmussen
3 af 4 
4 af 4 Det fremtrædende bandemedlem Hemin Dilshad Saleh blev hjulpet til flugt i november sidste år. Politifoto