Trusler mod skuespillere stopper DR-optagelser til kendt serie

Skuespillere truet af lokale i forbindelse med optagelser af tv-serie

(Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget. Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. tekst)

Optagelser til kommende afsnit af den kendte DR-serie 'Bedrag' er tidligere i dag blevet indstillet, efter skuespillere på stedet blev truet af lokale unge i Farum.

Skuespillerne og DR-medarbejderne var på stedet i forbindelse med optagelser til tv-serien, da en gruppe på omkring 12 unge henvendte sig til dem og udtrykte utilfredshed med deres tilstedeværelse.

Det oplyser producenten bag serien, Caroline Schlüter, til Ekstra Bladet i en mail med følgende ordlyd:

'Jeg kan bekræfte, at optagelserne til DR’s kommende dramaserie ’Bedrag III’, der i dag fandt sted i Farum Midtpunkt, blev afbrudt af en gruppe maskerede personer, der opførte sig truende. En bil fra DR Drama, som vi havde stående på stedet, blev ødelagt. Ingen personer er kommet til skade. Vi kender ikke noget til baggrunden for truslerne og må henvise til politiet for yderligere oplysninger. Vi har indstillet optagelserne og kan i øjeblikket ikke sige noget om, hvornår de genoptages.'

Vagtchef ved Nordsjællands Politi, Flemming Hansen, fortæller følgende:

- Vi modtog en anmeldelse om episoden i dag klokken 12.30.

Artiklen fortsætter under billedet.

DR indstillede fredag optagelserne til en serie efter trusler mod skuespillere. (Foto: Kenneth Meyer)
DR indstillede fredag optagelserne til en serie efter trusler mod skuespillere. (Foto: Kenneth Meyer)
 

Det er ifølge Ekstra Bladets oplysninger medarbejdere fra DR, der indgav anmeldelsen.

- Det er en episode, som vi tager alvorligt. Vi sørger for at holde ekstra øje med området både i dag og i den kommende tid, for det skal naturligvis være sådan, at borgere og andre kan færdes trygt i området og folk kan passe deres arbejde i fred, siger vicepolitiinspektør Per Thuesen, Nordsjællands Politi.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om unge med indvandrerbaggrund.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at DR flyttede deres køretøjer væk fra bebyggelsen på Nygårdsterrasserne, hvorpå medarbejdere blev afhørt af politiet.

Politiet afspærrede i samme forbindelse området om en af filmholdets biler, en Audi Q-serie, med ødelagt for-, bag- og siderude. Politiet har sikret dna fra bilen samt taget billeder af den.

Artiklen fortsætter under billedet.

En Audi Q-serie fik smadret ruder i forbindelse med episoden i Farum. (Foto: Kenneth Meyer)
En Audi Q-serie fik smadret ruder i forbindelse med episoden i Farum. (Foto: Kenneth Meyer)
 

DR har efter alt at dømme indstillet optagelserne for i dag og er ved at forlade Farum Midtpunkt, mens politiet er til stede og sikrer området.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere