Trusler og tyverier: Levakovic-medlem atter i retten

Tiltalt for grove trusler mod en fængselsbetjent ved et tilfældigt møde i Elgiganten

Et medlem af den berygtede Levakovic-klan skal for gud ved hvilken gang tage plads i en dansk retssal - og modus synes heller ikke have ændret sig synderligt, hvis han bliver dømt efter anklageskriftets ordlyd.

Det 25-årige klan-medlem nægter sig skyldig.

I mange år har en række af familiens medlemmer gjort sig i tyverier rettet mod ældre og værgeløse medborgere, der på grund af deres svagelige tilstand er blevet udset som mål.

Og tre af denne sags seks forhold handler om netop den slags kriminalitet. Anklageskriftet beskriver, hvordan begge forhold blev begået 30. november 2016. Første gang mellem kl. 12 og kl. 13, hvor Levakovic-medlemmet sammen med en navngiven kvinde trængte ind hos 82-årig kvinde i Valby under påskud af at være hendes nye nabo.

Her blev der stjålet smykker til en ukendt værdi.

Det andet forhold udspandt sig ifølge anklageskriftet godt en time senere på Frederiksberg, hvor en 91-årig kvinde fik 'besøg'.

Her brugte man et påskud om at låne en tallerken til at skaffe sig adgang til den 91-åriges lejlighed, hvor man ifølge anklageskriftet stjal 1250 kr og et guldur til ukendt værdi.

Tredje forhold udspandt sig ifølge anklageskriftet 30. august 2017, hvor den tiltalte sammen med tre mandlige familiemedlemmer samt en kvinde trængte ind hos en kvinde under påskud af at skulle se på vandindstallationerne. Her mistede offeret smykker til en værdi af godt 12.000 kr.

Desuden er Levakovic-medlemmet tiltalt for 25. juli 2017 at have truet en fængselsbetjent, som han tilfældigt stødte på i Elgiganten i Fields på Amager.

Ifølge anklageskriftet truede den 25-årige med ordene 'kan du huske mig', 'Levakovic', 'du er heldig, du har din kone og di barn med, eller havde jeg sprættet dig op.'

Anklageskriftets sidste punkt handler om, at den 25-årige skal have unddraget sine to børn fra deres mors forældremyndighede og holdt dem skjult i to dage indtil politiet fandt dem.

Sagen kommer ifølge planen for på torsdag.

Se også: Det store stamtræ: Så kriminel er sigøjnerfamilien

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere