Trussel mod Scandlines: Alle færger evakueret

Alle Scandlines-færger fra Rødby er blevet evakueret og al trafik mellem Danmark og Tyskland er lammet, fordi der onsdag er blevet indtelefoneret en trussel mod færgerne

Ved du noget eller har du billeder? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Opdateret klokken 14.15: Politiet har netop meldt ud, at færgerne er givet fri til sejlads igen.

'Politiet har nu undersøgt de første færger, og efter undersøgelserne er de nu blevet frigivet til sejlads igen. Derfor begynder færgerne nu igen at sejle. Politiet vil dog stadig være til stede og foretage yderligere undersøgelser i områderne og skibene ved Rødby og Gedser,' skriver politiet.

- Det hele er foregået meget stille og roligt og helt uden dramatik. Folk, har været tålmodige og taget hele situationen pænt, siger politiinspektør Kim Kliver.

Det er dog fortsat uklart, hvilken trussel der har været tale om.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

---------------------------

Al færgetrafik fra Rødby, Gedser og Helsingør er onsdag eftermiddag blevet indstillet.

Det oplyser Scandlines' Head of Corporate Communications, Anette Ustrup Svendsen, over for Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at der er blevet indtelefoneret en trussel mod en af vores færger. Vi følger på nuværende tidspunkt politiets anvisninger, men jeg kan ikke gøre det mere konkret. Vi ved heller ikke, hvilken rute eller færge, som det drejer sig om, siger Anette Ustrup Svendsen til Ekstra Bladet.

På baggrund af truslen har Scandlines valgt at evakuere samtlige færger, ligesom al trafik er blevet indstillet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der bekræfte, at der har været en trussel mod færgen.

Efterfølgende har vi også været i kontakt med Nordsjællands Politi, der bekræfter, at de også har stoppet al færgedriften fra Helsingør til Helsingborg på baggrund af truslen.

- Trulsen er blevet indtelefoneret tidligere i dag, og vi er i gang med at tømme færgen og hjælpe til rent trafikalt, siger vagtchef Jesper Hansen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Thomas Thrane-Olsen
Foto: Thomas Thrane-Olsen
 

- Jeg kan bekræfte, at der har været en trussel mod færgen, men jeg kan ikke sige mere, da vi er i gang med at efterforske sagen, siger vagtchef John Andersen til Ekstra Bladet.

- Er der tale om en bombetrussel?

- Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger John Andersen til Ekstra Bladet.

Vidne: Uspecifik trussel
Ekstra Bladet har været i kontakt med Thomas Thrane-Olsen, der var om bord på færgen fra Rødby mod Puttgarden, da de pludselig blev bedt om at forlade skibet.

- Vi har lige fået en briefing herude, og der bliver sagt, at der er tale om en uspecifik bombetrussel. Lige nu er der meget afslappet og ingen panik, men vi har set nogle politifolk gå om bord på færgen, siger Thomas Thrane-Olsen til Ekstra Bladet og tilføjer, at de var om bord på færgen 'Prinsesse Benedikte', da de blev evakueret.

Alt er roligt ved færgen lige nu (Foto: Thomas Thrane-Olsen)
Alt er roligt ved færgen lige nu (Foto: Thomas Thrane-Olsen)

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har efterfølgende i en pressemeddelelse bekræftet, at de er i gang med at undersøge færgerne.

- Så snart vi ved mere, sender vi en ny meddelelse ud. Men lige nu opfordrer vi til, at folk er tålmodige, siger politiinspektør Kim Kliver, der ikke kan give en tidshorisont på, hvornår færgerne sejler igen.

Ved du noget eller har du billeder? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere