Trussel mod skole: Studerende sendt hjem

Politiet har anholdt en mistænkt i sagen og ransager nu hans adresse

Godt og vel 1200 personer er blevet sendt hjem fra skolen. Hør mere her! Video: Rene Schütze

De studerende har fået suspenderet resten af dagens undervisning, efter der er indløbet en trussel mod University College Nordjylland på Skolevangen i Hjørring.

Truslen kom i en mail, der blev sendt til skolen i løbet af natten. Politiet blev adviseret kl. 9.18.

- Det er en mail, der er sendt til skolen i løbet af natten, og dens foruroligende indhold har gjort, at vi har været til stede, og skolen har truffet foranstaltninger om at sende elever hjem, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Anmeldelsen fik straks Nordjyllands Politi til at sende adskillige patruljer, hundevogne samt indsatsleder frem til universitet.

Frank Olsen ønsker ikke at fortælle den præcise ordlyd i truslen, men afviser, at der er tale om en bombetrussel, og siger, at den går mod skolen som helhed, ikke enkeltpersoner.

Politiet har anholdt en mistænkt, efter der er indløbet en trussel mod University College Nordjylland i Hjørring. Foto: René Schütze
Politiet har anholdt en mistænkt, efter der er indløbet en trussel mod University College Nordjylland i Hjørring. Foto: René Schütze

Der er anholdt en mistænkt i sagen.

Politiet var massivt til stede på skolen og kontrollerede personer, der havde en mistænkelig adfærd. Og det var i den forbindelse, at politiet har anholdt en ung mand.

- Det er en 20-årig ung mand, der er bosiddende i Hjørring. Han er blevet truffet af politi-personale deroppe, der syntes, han havde mistænkelig adfærd, fortæller Frank Olsen.

De valgte efterfølgende at anholde ham.

- Vi er ved at ransage på hans bopæl i øjeblikket, og så må vi se, hvad han siger til det, og om vi finder noget på hans bopæl, siger Frank Olsen, der ikke ved, om han er elev på skolen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere