Tumult på station: Mand ramt af tog - politiets efterforskningsleder er tilstede

Politiet er lige nu massivt tilstede på Ryparken Station efter en person er blevet påkørt af et tog

Politiet er lige nu tilstede på Ryparken Station, efter en person er blevet påkørt. Foto: Kenneth Meyer
Politiet er lige nu tilstede på Ryparken Station, efter en person er blevet påkørt. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Københavns Politi sender lige nu patruljer til Ryparken Station efter en mand er blevet ramt af toget.

Ekstra Bladets mand fortæller, at der angiveligt har været tumult på stationen. Samtidig er en mand blevet ramt af et tog, efter han røg ned på skinnerne. Ifølge Ritzau er manden i kritisk tilstand.

Ekstra Bladet har talt med Lars Westerweel, vagtchef, Københavns Politi:

Vores mand på stedet fortæller, at der er fire-fem politibiler tilstede, den centrale efterforskningsleder er på stedet, og der skulle angiveligt have været noget tumult, inden denne mand er landet på skinnerne. Jeg vil høre, om du kan hjælpe os med at gøre os klogere på, hvad der er sket?

- Vi er i den indledende fase. Du beskriver situationen, som den er. Jeg har ikke yderligere kommentarer, siger Lars Westerweel.

- Har I fået anmeldelser på det tumult?

- Som jeg sagde til dig: Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Lige nu er efterforskerne på perronen, og de undersøger stedet, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet. Samtidig fortæller han, at en person er kørt afsted med ambulance.

Lige nu er perronen spærret af, og togkørslen er indtil videre indstillet.

1 af 2 Politiet er lige nu tilstede på Ryparken Station, efter en person er blevet påkørt. Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 Politiet er lige nu tilstede på Ryparken Station, efter en person er blevet påkørt. Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere