Tung kø på motorvej efter færdselsuheld

Amagermotorvejen har i øjeblikket kun én vejbane åben i østgående retning

På grund af et færdselsuheld er kun én vejbane farbar på Amagermotorvejen i østgående retning.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Uheldet skete kort før afkørsel 20 og har ifølge DR P4 resulteret i en tung kø. Københavns Politi forventer, at oprydningen er overstået omkring klokken 16.30. Indtil da må man påregne en forlænget rejsetid på op til 30 minutter.

Ifølge Vejdirektoratets Trafikkort strækker køen sig hele vejen til motorvejskrydset ved Avedøre.

Der er ingen tilskadekomne personer.