Turist dræbt: Hang nøgen ud af vinduet

En russisk turist er død af de kvæstelser, hun pådrog sig, da hun lænede sig for langt ud af passagervinduet. ADVARSEL: Optagelsen kan virke stødende

ADVARSEL: Optagelsen kan virke stødende.

En kåd og uovervejet idé har kostet en russisk turist livet under en ferie i Den Dominikanske Republik.

Den tragiske ulykke skete, da den 35-årige Natalia Borbina og hendes ukrainske medrejsende ved navn Ivanna Boirachuk var på vej til lufthavnen i ferieområdet Punta Cana i deres røde Kia Picanto.

Det skriver landets nationale medie Ensegundos, hvem talsmanden for landets rigspoliti, Félix Durán Mejía bekræfter hændelsen over for.

Politiet har desuden offentliggjort et billede af kvindens pas, der dokumenterer hendes identitet.

Blottede toppen
Russeren var kun iført en bikiniunderdel, da hun smilende og grinende lænede sig ud gennem passagervinduet, mens hendes rejsekompagnon og fører af bilen på daværende tidspunkt filmede det fatale stunt.

På videoen, som er gengivet i en censureret udgave ovenfor, ser man således, hvordan kvinden får lænet sig ud over ikke bare vejbanen, men selve rabatten, for pludselig, mens bilen er i høj fart, at blive ramt.

Ifølge politiets talsmand af et vejskilt, der ved sammenstødet beskadiger en del af hendes hoved så kraftigt, at hun senere dør på hospitalet i hovedstaden Santo Domingo. Billeder, som vi imidlertid ikke ønsker at bringe her, vidner om skaderne.

Ifølge russiske Lenta, der lig flere andre russiske medier omtaler historien, skete ulykken onsdag.

Pravda beretter, at politiet herefter tilbageholdt føreren, Ivanna Boirachuk, og i den forbindelse fik udleveret videomaterialet som dokumentation for, hvordan ulykken skete. Boirachuk blev herefter løsladt.

Efterlader søn
Til REN TV fortæller en tidligere klassekammerat, at Natalia, som hun kun sporadisk taler med, men hvis gøren og laden det er nemt at følge via sociale medier, levede en tempofyldt tilværelse. Derfor bor hendes 11-årige søn ifølge klassekammeraten af samme årsag hos bedstemoren.

Når Natalia Borbina ikke ferierede i Den Dominikanske Republik, solgte hun ejendomme i Cannes, beretter samme tv-station. Inden da boede hun i Chelyabinsk og Mokva.

I fritiden lagde den barmfagre kvinde letpåklædte, indimellem erotiske billeder, af sig selv ud på nettet.

Seneste
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen