Turist fængslet: Tog pistoler med til Ground Zero

Kvindelig turist måtte en tur i brummen, fordi hun tog pistoler med til New Yorks populære turistattraktion

Sikkerheden er høj ved Ground Zero i New York, hvor en turist blev anholdt forleden. 
(Foto: AP)
Sikkerheden er høj ved Ground Zero i New York, hvor en turist blev anholdt forleden. (Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Det er ingen hemmelighed, at Texas har en mild våbenlov og ergo en mere løsagtig omgang med krudt og kugler. Men at tro, at samme regler gælder i en metropol og så oplagt et terrormål som New York, fik en kvinde fra Texas og mor til tre at føle på den hårde måde, da hun forleden legede turist i byen.

Se også: 13 år efter 9/11: De efterladte sørger stadig

Eller rettere forsøgte at være turist i byen. For da hun og veninden lørdag besøgte det populære vartegn Ground Zero, det nye mindesmærke og museum for tvillingetårnene og terrorangrebet i 2001, blev hun anholdt og sat i brummen.

Angiveligt havde den 31-årige Elizabeth Anne Enderli fra Texas-byen Baytown nemlig ingen anelse om, at hendes tilladelse til at bære våben forsvarligt i den våbenglade stat Texas ikke også gjaldt i New York.

Se også: Nu genoplives terrorangrebet på World Trade Center

Se også: Aldrig set før: Billeder fra 9/11 offentliggjort

Da hun trak sin 9mm og dernæst sin .380 kaliber pistol op for at spørge, hvor hun kunne aflåse dem et sikkert sted, mens hun besøgte det nye underjordiske 9/11-museum, blev hun pågrebet og anholdt af sikkerhedsvagterne.

- Det her er, undskyld mit udtryk, en omgang lort, som veninden Aimey Richardson udtrykte det til New York Post foran retten i Manhattan.

- Vores mænd giver også ikke et knus og et kys. De mærker på os for at sikre sig, at vi er bevæbnede. Vi får ikke lov til at gå nogen steder for dem uden våben, fortsatte hun om argumentet for, at Enderli som det mest naturlige havde taget sine våben med på rejsen.

Se også: Overlevende fra 9/11: Det var det værste ved museet

Se også: Sådan bliver 'Two World Trade' tårnet

Elizabeth Enderli blev løsladt søndag. Hun er mor til tre børn men også krigsveteran og tidligere udsendt i Kuwait og havde derfor i følge New York Post glædet sig til at se det nye museum, der åbnede sidste år.

I stedet risikerer hun som minimum en bøde for sin våbenbrøde - og står i værste fald til tre års fængsel.

1 af 2 New Yorks vartegn - Ground Zero. (Foto: AP)
2 af 2 Sikkerheden er høj ved Ground Zero i New York, hvor en turist blev anholdt forleden. (Foto: AP)