Turist misbrugt i badeby - 10 hotelansatte mistænkt for at voldtage hende på skift

Kvinden blev angiveligt først voldtaget af to bartendere på hotellet, som herefter førte hende videre til et rum med op mod ti hotelansatte, der havde sex med hende på skift

Italiensk politi anholdte mandag fem mænd, som angiveligt har gruppevoldtaget en britisk turist. Arkivfoto: Riccardo De Luca/AP
Italiensk politi anholdte mandag fem mænd, som angiveligt har gruppevoldtaget en britisk turist. Arkivfoto: Riccardo De Luca/AP

Fem italienske mænd blev mandag anholdt og sigtet for at have voldtaget en britisk kvinde, som var på ferie i turistparadiset Sorrento i Syditalien.

Det skriver det lokale italienske medie Il Mattino.

Overgrebet fandt sted i oktober 2016, og siden da har de italienske myndigheder knoklet for at identificere de nu anholdte mænd, som alle arbejder eller har arbejdet som enten hotelansatte eller bartendere på det hotel, hvor kvinden blev voldtaget.

Den 50-årige kvinde blev angiveligt 'drug-raped' med stoffet benzodiazepin således, at to af hotellets bartendere puttede stoffet i hendes drink. Efterfølgende er det politiets teori, at de førte hende til et nærliggende poolområde og voldtog hende.

Men det stoppede ikke her. Mændene førte efter sigende offeret videre til en gruppe på 10 andre mænd, som voldtog hende på skift på et af værelserne på hotellet.

- Da det første overgreb var overstået, blev kvinden givet videre til en anden hotelansat, som førte hende hen til et personalerum, hvor et uvist antal mænd ventede på hende, skriver det italienske politi i en skriftlig udtalelse og fortsætter:

- Der var omkring ti mænd - mange af dem nøgne -, som på skift tvang hende til voldelig sex. Det lykkedes dog kun at identificere fem mænd fra den store grupper.

Se også: Turister i fare: Populær ferieby lukker strandene tidligt

Tog billeder under overgrebet
Ifølge Il Mattino tog flere af mændene billeder med deres mobiler undervejs, før de til sidst fulgte offeret tilbage til sit hotelværelse.

Kvinden anmeldte først voldtægten, da hun var tilbage i England. En læge fandt herefter frem til, at hendes krop var fyldt med blå mærker og andre skrammer. Derudover blev der fundet DNA, som angiveligt matcher de nu fem anholdte italienske mænd.

Flere undersøgelser af kvindens urin og hår viste desuden, at hun havde været påvirket af stoffer under overgrebet, og politet har derudover efterfølgende fundet frem til en gruppe på de sociale medier, hvor de sigtede har skrevet sammen om overgrebet mod kvinden.

Politiet er i sagens natur stadig i gang med at efterforske sagen, ligesom de leder efter de øvrige gerningsmænd.

Flere medier nævner både hotellets navn samt de fem anholdtes navne, men da der endnu ikke er faldet dom i sagen, har Ekstra Bladet valgt at bevare deres anonymitet indtil da.

Mordstimen fortsætter i ferieparadiset Cancun, Mexico. Foto: David Johansson Ferie - 30. apr. 2018 - kl. 09:08 Drabene fortsætter i ferieparadis: Fem lig fundet i bil

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen