Turistbåd sank: Mange døde og savnede

En båd med over 100 turister om bord er kæntret i Colombia

Båden her i fuldt fart for at hjælpe det synkende skib. (Video: AP)

Mindst ni personer er druknet, efter at et skib med 150 turister om bord er forlist i et vandreservoir i Colombia, skriver CNN.

Samtidig savnes cirka 30 andre, oplyser de lokale myndigheder natten til mandag.

Der er foreløbigt ingen oplysninger om de omkomne eller savnede personers nationaliteter.

Kort efter forliset var der meldinger om, at der var cirka 120 savnede.

Reservoiret ligger ved turistbyen Guatape i den nordvestlige del af landet.

Den forliste turbåd har fire dæk.

En video, der er lagt ud på internettet, viser, at skibet pludselig synker tæt på land. Det nederste dæk ligger efter få øjeblikke under vand, og efter kort tid synker turbåden helt.

Andre turbåde og private både samler sig hurtigt om skibet, mens det synker. Men det er ikke ud fra billederne muligt at fastslå, hvor mange der slipper væk fra båden.

Det står heller ikke klart, hvad der får båden til at synke.

En overlevende, Lorena Salazar, fortæller ifølge CNN, at der ikke var redningsveste om bord på båden.

Den colombianske præsident, Juan Manuel Santos, har fortalt, at der ikke er børn blandt de omkomne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere