Turistbus kører galt i Bulgarien: Mindst 16 dræbt

En turistbus er kørt galt og er faldet 20 meter ned fra en motorvej nord for Bulgariens hovedstad Sofia

15 mennesker er dræbt i en busulykke i Bulgarien. Foto: Det bulgarske indenrigsministerium via AP
15 mennesker er dræbt i en busulykke i Bulgarien. Foto: Det bulgarske indenrigsministerium via AP

Mindst 16 mennesker er dræbt i en ulykke med en turistbus på en motorvej i Bulgarien.

Det oplyser Bulgariens indenrigsminister, Alentin Radev.

- 13 personer blev dræbt på stedet, og tre er døde af deres kvæstelser, siger ministeren.

Ulykken er sket klokken 17.10 på en motorvej 57 kilometer nord for Bulgariens hovedstad, Sofia.

Ud over de 16 dødsfald er yderligere 26 mennesker såret efter ulykken - tre af dem alvorligt.

Bussen var fyldt med bulgarske turister, der havde besøgt et kloster. Af disse var 33 medlemmer af en pensionistklub.

Turistbussen mistede kontrollen, ramte fire biler og styrtede 20 meter ned. Foto: Det bulgarske inderigsministerium via AP
Turistbussen mistede kontrollen, ramte fire biler og styrtede 20 meter ned. Foto: Det bulgarske inderigsministerium via AP
 

Årsagen til ulykken er uklar. Ifølge politiets oplysninger væltede bussen ned på en vej under motorvejen. 

Der skulle være omkring 20 meter ned fra motorvejen til den mindre vej under den, hvor den ramte fire biler. Passagerne i disse er dog ikke kommet noget til, oplyser politiet.

Ambulancer kørte omgående til stedet og bragte sårede og omkomne til hospitaler i Sofia. Læger oplyser, at flere af de tilskadekomne er i kritisk tilstand.

TV-stationen bTV citerer øjenvidner for, at bussen mistede kontrollen og ramte fire biler, før den styrtede ned fra motorvejen. Ulykken er ifølge øjenvidnerne sket under et kraftigt regnvejr.

Mediet Sofia Globe skriver på sin hjemmeside, at 43-årig kvinde og en 73-årig kvinde er blandt patienterne i kritisk tilstand.

Regeringen i Bulgarien har erklæret en national sørgedag mandag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere