Turistbus smadrede ind i hus

Chaufføren mistede kontrollen og kørte en bus fyldt med turister ind i et to-etagers hus

Se video fra området her

En bus, som transporterer gæster fra Resorts World Casino rundt til seværdigheder i New York, stoppede brat, da chaufføren mistede kontrollen og kørte frontalt ind i en to-etagers ejendom i området Rego Park i bydelen Queens.

Seks mennesker kom til skade, heriblandt chaufføren, som blev fastklemt og måtte skæres fri af redningsfolk, skriver den amerikanske avis New York Times.

Både politi, brandfolk og frivillige var hurtigt på stedet, for at hjælpe de tilskadekomne ud af bussen. Mr. Kimagarov fortæller til New York Times, at han tog en stige fra sin garage, og at han og en nabo hjalp passagerer ud af bussens sidevindue.

- De var skræmt, og nogen havde store flænger, siger Mr. Kimyagarow til avisen.

Der var kun en mand i bygningen, da bussen smadrede igennem facaden, og han er ligesom de andre tilskadekomne kørt på hospitalet.

Kilder i politiet siger, ifølge New York Daily News, at ulykken skete, fordi chaufføren forsøgte at undvige en anden bilist.

1 af 2 Bussen fra Resorts World Casino var fyldt med turister, som skulle ud og se New Yorks seværdigheder. I stedet fik de lov til at se indersiden af et hus i Queens. (Foto: AP / Judy Ausuebel )
2 af 2 Bussen fra Resorts World Casino var fyldt med turister, som skulle ud og se New Yorks seværdigheder. I stedet fik de lov til at se indersiden af et hus i Queens. (Foto: AP / Judy Ausuebel )