Turister risikerer 10 års fængsel for fuldemands-grafitti

To turister kan måske ende i fængsel i 10 år, efter de i en brandert malede grafitti på en 800 år gammel mur

Se turisterne begå deres udyd, der kan udløse 10 år i thailandsk fængsel (Video: Chiang Mai News)

Næsten alle har prøvet at vågne dagen efter en bytur og græmme sig over, hvad man gjorde aftenen før.

For to turister fra England og Canada har de moralske tømmermænd sikkert været ekstra slemme, efter de blev anholdt natten til torsdag i Chiang Mai i det nordlige Thailand.

De to blev nemlig anholdt og sigtet for hærværk, efter de malede grafitti på den 800 år gamle Tha Pae-port - vel og mærke mens de var fulde.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Risikerer fængsel og kæmpe bøde
Teerasak Sriprasert, der er chef for politiet i Chiang Mai, siger ifølge AP, at Furlong Lee fra Liverpool har indrømmet, at han skrev 'Scousse Lee' på væggen, mens canadiske Brittney Lorretta Katherine Schneider skrev bogstavet B nedenunder Lees grafitti.

'Scouser' er slang og henviser til folk fra Liverpool. Da Furlong Lee skrev det, fik der dog sneget sig et ekstra 's' ind i ordet.

Hvis de to bliver dømt for hærværk, kan straffen ende på hele 10 års fængsel og en bøde på en million bath, svarende til 200.000 danske kroner.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er Brittney Lorretta Katherine Schneider til venste i tanktoppen, og ved siden af hende står Furlong Lee (Foto: AP)
Det er Brittney Lorretta Katherine Schneider til venste i tanktoppen, og ved siden af hende står Furlong Lee (Foto: AP)

- Jeg fortryder det hele
I et interview med britiske The Sun, siger 23-årige Furlong Lee, at han fuld af fortrydelse.

- Jeg fandt sprayen i vejkanten. Jeg fortryder det hele, siger han til The Sun.

I et telefoninterview fra sit hotel forklarer han, at de havde været på druktur hele dagen.

- Jeg havde drukket hele dagen. Jeg havde nogle dårlige nyheder fra min familie, så jeg gik på druk. Jeg mener, jeg var rigtig, rigtig fuld, siger Furlong Lee til The Sun og tilføjer, at han ikke anede, hvad han lavede, men bare vågnede op til at politiet var på hans hotel.

Nu har han fået taget sit pas, så han ikke kan forlade landet, og hans visum udløber søndag.

- Jeg har talt med min familie og prøver at få noget hjælp. Jeg har virkelig brug for det. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal gøre.

- Jeg har haft det helt fantastisk her. Mit livs bedste dage. Jeg er bare knust over, at jeg har gjort noget så dumt. Jeg vil gerne undskylde til alle thailænderne, der er blevet stødt over det. Jeg har været en idiot, lyder det fra Furlong Lee til The Sun.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen