Turister voldtaget og forsøgt dræbt i Australien

Kvinde slap væk fra bortfører og slog - nøgen og forslået - alarm til fiskere på nærliggende strand.

Enhver backpackers mareridt blev tirsdag til virkelighed for to kvindelige udenlandske turister i Australien.

Pigerne, hvis nationalitet ikke er oplyst, blev ifølge eget udsagn bortført og voldtaget af en mand, som de havde mødt kort forinden.

Det bekræfter efterforskningsleder James Blandford fra South Australia Police ifølge AFP.

Samtidig oplyser politiet i delstaten South Australia torsdag, at det har anholdt og sigtet en 59-årig mand for drabsforsøg, bortførelse og voldtægt, skriver flere australske medier.

Efter sigende er der tale om en brasiliansk kvinde og hendes tyske veninde, men den oplysninger er fortsat ikke bekræftet af myndighederne.

Nøgne og forslåede
Ifølge flere medier var det en gruppe fiskere, der slog alarm, efter at en af pigerne - nøgne og forslåede - kom løbende imod dem på en strand nær det område, hvor pigerne havde slået deres telt op for natten.

- Få mig væk herfra. Få mig væk herfra. Han vil slå os ihjel, beretter en af fiskerne over for Channel Seven, at kvinden råbte til dem. Vi blev meget chokerede, da vi så hende, tilføjer fiskeren. Pigen havde sår på kroppen og havde tydeligvis været udsat for vold, fortæller fiskeren Abdul-Karim Mohammed til Channel Seven.

De to piger havde angiveligt kørt i bil med en person, de havde mødt i Adelaide dagen før og "endte med at befinde sig i en situation, der både var skræmmende og fysisk farlig for dem".

Det forklarer efterforskningsleder James Blandford fra South Australia Police ifølge AFP.

Fyldt med blod
Et af ofrene var i stand til at løbe væk og mødte nogle fiskere i området, siger efterforskningslederen, der beretter, at gerningsstedet var fyldt med blod.

- Set i lyset af sigtelserne, er ofrenes tilstand naturligvis meget alvorlig, og de er naturligvis chokerede, siger han videre.

Efter at politiet var blevet kontaktet af fiskerne, lykkedes det at anholde den formodede gerningsmand i området. Politiet ønsker ikke at oplyse, om det andet offer på dette tidspunkt befandt sig sammen med manden.

Ifølge politiet blev kvinderne fløjet til hospitalet i Adelaide med alvorlige kvæstelser, men er torsdag uden for livsfare.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere