TV: Alvorligt uheld spærrer Østjyske Motorvej

Et færdselsuheld har spærret motorvejen ved Skanderborg, oplyser politiet

(Video: Niels Henrik Dam)

Ved du noget? Har du set noget? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

En personbil er kørt op i bagenden af en lastbil på motorvejen i sydgående retning mellem Aarhus S og Skanderborg N.

Ekstra Bladet har en mand på stedet, der beretter om et alvorligt uheld.

- Det er en personbil, der er kørt op bag i en sættevogn. Han er røget ind under bagenden, og de har måttet klippe taget af bilen. Der er en del mennesker, og der holder også en lægeambulance, men det ser ikke ud til, at nogen er blevet kørt afsted med ambulance endnu, lyder øjenvidneberetningen.

Sydøstjyllands Politi bekræfter overfor Ekstra Bladet, at en personbil blev kilet fast under en lastbil, og man mener, at uopmærksomhed kan have været årsag til uheldet.

- Der er formentligt tale om et afstandsuheld, hvor man måske ikke har været opmærksom på, at lastbilen har bremset eller sat farten ned, fortæller vagtchef Hans Hoffenset, der pointerer, at det indtil videre blot er en teori.

Personbilen blev ifølge politiet trukket 300 meter, før lastbilen fik standset ude i rabatten. Heldigvis er føreren dog ikke kommet alvorligt til skade.

- Det ser ud som om, der ikke er tale om alvorlige skader. Vi har fuldt kontakt med den mandlige fører, og det lader til, at han er sluppet heldigt, fortæller Hans Hoffenset om bilisten, der er blevet kørt på hospitalet.

Uheldet medvirkede, at den ene vejbane i sydlig retning blev spærret af, og på Twitter opfordrede Sydøstjyllands Politi til, at trafikanter i området skulle finde alternative ruter.

 

Kl. 11.38 skrev Sydøstjyllands Politi via deres Twitter-profil, at motorvejen forventes ryddet ved 12-tiden.

Ved du noget? Har du set noget? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere