TV: Dødsbilist kræves fængslet efter tragedie

24-årig skal i grundlovsforhør efter, at ægtepar blev dræbt i trafikken i går

(Video: LocalEyes)

Kender du de involverede i sagen, skriv til 12242eb.dk/sms til 1224 (koster alm. smstakst)

Politiet på Midt- og Vestsjælland kræver en 24-årig bilist sendt bag tremmer efter en tragedie i Jyderup i går.

Her blev et ægtepar i en bil dræbt på stedet, da deres vogn blev torpederet af den 24-årige, som kørte i en varevogn.

Se mere video på localeyes.dk

Politiets talsmand Carsten Andersen siger til Ekstra Bladet, at bilisten er sigtet for uagtsomt manddrab sammenholdt med hasarderet kørsel.

Politiet har afhørt vidner, som har set den yngre mand i varebilen forud for ulykken og har kunnet beskrive hans kørsel.

Ekstra Bladet er dog før grundlovsforhøret ikke bekendt med den præcise ordlyd af sigtelsen.

Grundlovsforhøret mod bilisten finder sted i retten i Holbæk senere på dagen.

Ulykken skete klokken 14.24 i går i krydset Amtsvejen og Skovvejen i Jyderup.

- Varevognen kører ad Skovvejen mod øst. I krydset er personbilen ved at lave et venstresving, og så kører varevognen ind i siden på dem, fortalte vagtchefen i går umiddelbart efter ulykken.

Ægteparret var 85 og 89 år.

Ekstra Bladet følger sagen ..

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere