Tv-dokumentar går tæt på hooligans: Min næse blev flækket helt ind til roden

Gennem Ekstra Bladet+ kan du få adgang til ny tv-dokumentar, som følger unge mænd, der er vilde med fodboldvold

Paul viser det skæmmende ar tværs over næsen. Foto: Passion Distribution
Paul viser det skæmmende ar tværs over næsen. Foto: Passion Distribution

Paul er en ung fyr, som spiller guitar, går på teknisk skole, synes om smart tøj og har problemer med pigerne.

Men han er også fodbold-hooligan. Det afslører et grimt, ikke særlig helet ar, der går tværs hen over næsen i det buttede, barnlige ansigt.

Paul viser det skæmmende ar tværs over næsen. Foto: Passion Distribution
Paul viser det skæmmende ar tværs over næsen. Foto: Passion Distribution
 

Den unge hooligan har en fredelig side. Han spiller guitar og skriver sine egne sange. Foto: Passion Distribution
Den unge hooligan har en fredelig side. Han spiller guitar og skriver sine egne sange. Foto: Passion Distribution

Fulgt hel sæson
I en ny tv-dokumentar fra Ekstra Bladet+ kommer det brutale engelske hooligan-miljø under lup.

Gennem en hel sæson har et tv-hold fulgt centrale hooligans fra store Premier League-klubber som Manchester City og Tottenham Hotspurs, men også fra den lille klub Bury FC.

De rå fans koster millioner

Hooligans-miljøet på de britiske øer med snesevis af stridende såkaldte firms giver fast beskæftigelse til politiet.

Ifølge tv-dokumentaren 'Football Fight Club' løb prisen for den massive politiindsats før kampe i sæsonen 2013/2014 op på anslået 25 millioner pund - godt 200 milllioner kr. Heraf betaler klubberne angiveligt selv halvdelen. Resten hænger samfundet på.

Alene under PL-kampe i London blev i alt 18.000 betjente sendt på gaden. Og problemet findes over hele landet - også i de lavere rækker.

3.000 personer blev arresteret under fodbold-uroligheder. 600 fik forbud - ikke bare mod adgang til stadion, men mod overhovedet et nærmere sig området omkring stadion på kampdage.

Paul (th) sammen med hooligans fra Bury FC. Foto: Passion Distribution
Paul (th) sammen med hooligans fra Bury FC. Foto: Passion Distribution

Helt normale folk
18-årige Pauls livsvarige vansiring stammer fra en slagsmål med dødsfjender af den voldelige fodbold-gruppe, som den unge fyr tilhører.

- Jeg fik flækket næsen. Man kunne se helt ind til roden, fortæller han.

Paul bor sammen med sin far og bror. Det var faren, der tog drengen med til kampe hos den lokale klub Bury FC i den nordlige udkant af Manchester. Nu er faren ikke begejstret.

- Jeg er bange, hver gang han går ud. Det bekymrer mig, at man nemt kan komme i fængsel for den slags nu. Men fodbold er lige så naturligt som at trække vejret, siger han.

Paul selv prøver at bilde sig ind, at miljøet ikke er socialt belastende.

- Fodboldfyrene er helt normale folk. Der er også læger og advokater. Man ser en kamp, får en drink og finder nogen, man kan slås med, lyder hans enkle forklaring.

I dele af hooligan-miljøet skal man være velklædt for at slå på tæven. Her er Paul på indkøb. Foto: Passion Distribution
I dele af hooligan-miljøet skal man være velklædt for at slå på tæven. Her er Paul på indkøb. Foto: Passion Distribution

Tøjets betydning
Samtidig er han et eksempel på, at engelske hooligans ikke nødvendigvis er bumser. De kaldes også casuals, sætter pris på at gå klædt i pænt, afslappet tøj. Også når de skal slås.

- Moden er lige så vigtigt som volden. Grupperne identificerer hinanden ud fra tøjet, lyder det i dokumentarens lydspor.

I en scene ser man Paul i en veludstyret tøjbutik, hvor han studerer overtøj til den råkolde og våde engelske fodboldsæson.

- Det her er en frakke til 200 pund. (1700 kr, red.) Den kan blive ødelagt. Men det er, hvad der sker, siger Paul. Han har imidlertid problemer med pengene. Han tjener endnu ikke sin egen løn og er for gammel til, at faren vil betale.

Medlemmer af Citys Blazing Squad. I midten i rødt lederfiguren Carl. Foto: Passion Distribution
Medlemmer af Citys Blazing Squad. I midten i rødt lederfiguren Carl. Foto: Passion Distribution

De store kanoner
En anden af Bury FC's fans er Aaron på 17 år. Den højre, ranglede dreng er blevet rekrutteret af de hårde negle fra det nærliggende Manchester Citys hooliganbande Blazing Squad.

Ifølge tv-dokumentaren rekrutterer PL-klubbernes hooligans talentfulde slagsbrødre i de lavere rækker.

- Så kommer de op til de store kanoner, lyder udsagnet.

Aaaron bor hos sin mor. Hun ved ikke, at sønnen hænger ud med Blazing Squad.

- Hun vil ikke have, at jeg får ar i ansigtet.

En fredelig gågade i en engelsk by forvandles uden varsel til en krigszone. Foto: Passion Distribution
En fredelig gågade i en engelsk by forvandles uden varsel til en krigszone. Foto: Passion Distribution

Handler om sekunder
Paul og Aaron er blot to af de purunge mænd, der portrætteres i den 55 minutter lange tv-dokumentar, Vi følger deres udvikling og problemer.

I andre scener ser vi banderne i aktion, når de driver rundt i gaderne før og efter en kamp. Med intens politiovervågning er det ikke nemt at få ram på modstandernes fans.

- Vi behandles som landets værste afskum, siger en af de maskerede fyre, der også forklarer om hooligan-overfaldets teknik.

- Vi har kun få sekunder, før politiet kommer.

'Football Fight Club' giver et sært og foruroligende indblik i et miljø kun få kender til. Se filmen ved at trykke herunder.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere