TV: Dropper reality-show efter dødeligt helikopterstyrt

Selskabet bag det reality-show, som skulle være optaget i de kommende dage i Argentina, kvitter showet efter dødelig helikopter-kollision

Optagelser viser ulykken, hvor de to helikoptere styrter sammen. (Video: AP)

To helikoptere med fem personer i hver havde netop lettet fra det vilde terræn i Argentinas La Rioja-provins, da den ene af endnu ukendte årsager pludselig kom ud af kurs, ramte den anden og sendte dem begge mod jorden med et brag.

Alle ti personer - heraf to argentinere og otte franskmænd - døde i den forfærdelige ulykke. Blandt de otte franskmænd var tre store sportsstjerner, OL-guldvinder i svømning Camille Muffat, OL-bronzevinder i boksning Alexis Vastine og den anerkendte sejler Florence Arthaud.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

De var alle med helikopterne, fordi de skulle sendes ud i vildnisset som et led i optagelserne til reality-programmet Dropped. Programmet handler om at se, hvordan store sportstjerner kun med vand kan overleve i den øde natur.

(Foto: AP/AP/Bluegreen Pictures) 112 - 10. mar. 2015 - kl. 07:37 Største tragedie i reality-tv nogensinde: 10 dræbt i helikopter-ulykke

Nu bliver programmet dog ikke til noget. Det fortæller en af direktørerne i tv-selskabet TF1 Louis Bodin ifølge AP.

- Vi har ikke hjerterne til at fortsætte programmet. Måske vil vi fortsætte konceptet engang i fremtiden, fordi ideen bag er smuk. Men lige nu er vi bare meget kede af det, siger Louis Bodin.

Erfarne piloter
Begge helikoptere var i god stand, inden de fløj af sted, og piloterne var både dygtige og erfarne, sagde myndighederne sent tirsdag. Der bliver derfor stadig spekuleret i, hvorfor det kunne gå så galt, som det gjorde. Nogle teorier lyder på, at det var den blændende sol, der kunne have haft en finger med i spillet, mens andre lægger skylden på termisk opdrift, som er meget normal i området.

- Piloten Juan Carlos Castillo har et helt livs erfaring med at flyve helikopter, siger Andres Navarrete, der er borgmester i området Lamadrid, hvor uheldet fandt sted.

(Foto: Youtube) 112 - 10. mar. 2015 - kl. 23:39 Eksperter om reality-dødsulykke: De havde ikke en chance

Også direktøren for flytrafik i provinsen, Daniel Gorkich, understreger, at de to piloter var veltrænede i helikopterflyvning.

- Solen var ved at gå ned ved Andesbjergene lige foran dem, og der er mange uforudsigeligheder med vinden i området, siger han.

Det forventes, at et hold eksperter fra Frankrig lander i Argentina i dag, onsdag, for at samarbejde med de lokale myndigheder om at finde ud af, hvad der skete lige inden og under ulykken.

1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere