TV: Elefant løs i Nordjylland

Elefanten Ramboline stak ved middagstid af fra Cirkus Dannebrog, der befinder sig i Svenstrup syd for Aalborg

Det kræver sit fodtøj at indfange en løbsk elefant. (Video: René Schütze)

Et af de mest fascinerende væsener fra dyreverdenen, elefanten, befinder sig kun meget sjældent på fri fod foran en nordjysk folkeskole.

Det er dog ikke desto mindre tilfældet lige nu, hvor elever og personale på Højvangskolen i Svenstrup få kilometer syd for Aalborg er blevet bedt om at blive inden døre. Uden for står nemlig en elefant ved et buskads foran skolens SFO-lokaler.

Se også: Tanzanias elefanter nærmer sig katastrofen

Elefanten, der meget passende hedder Ramboline, brød ud af sin indhegning og har befundet sig foran skolen i mindst en time nu, oplyser et øjenvidne fra skolen til Ekstra Bladet.

Cirkus Dannebrog ankom til den lille Aalborg-forstad i går og har forestilling i aften. Ansatte fra det landsomrejsende cirkus har slået ring om det store, stærke dyr, indtil cirkussets domptør når frem.

En klog elefant
- Hun er jo klog, så hun fandt ud af, at der tilsyneladende ikke var strøm i hegnet, så det fjernede hun, og så gik hun hen, hvor der var lidt grønnere, fortæller Jazz Malaika, der er sanger i Cirkus Dannebrog og Rambolines partner, til nordjyske.dk.

Han fortsætter:

- Vi er overhovedet ikke utrygge ved, at hun er ude. Hun står bare og spiser græs, og når hendes ejer kommer lige om lidt, skal han nok få hende stille og roligt tilbage i hegnet, siger Jazz Malaika.

Også løs i Randers
Ifølge øjenvidnet fra skolen har Nordjyllands Politi endnu ikke været synlige ved skolen, hvor de fleste af eleverne står og kigger ud ad vinduet på det surrealistiske scenarie.

- Vi blev ringet op fra en børnehave i nærheden, som stod og kiggede ud på en elefant, fortæller lærer Niels Østervig fra Højvangskolen i Svenstrup til nordjyske.dk.

Samfund - 3. jun. 2015 - kl. 09:39 Gisp: Her går cirkusnummeret helt galt

Det er kun få uger siden, at selvsamme Ramboline forsinkede trafikken i Randers. Det skete, da den så sig varm på en gren og krydsede flere vognbaner om eftermiddagen lørdag 23. maj. Østjyllands Politi blev herefter kimet ned, fordi den frihedselskende elefant ikke var til at lokke væk fra den lækre gren.

Artiklen opdateres..

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 Her et billede af en anden løbsk elefant fra en tidligere lejlighed. (Privatfoto)
5 af 5 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere