TV: Flere dræbt i amerikansk kirke

En ukendt gerningsmand åbnede pludselig ild i kirke i South Carolina - ni dræbte

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Flere personer er blevet dræbt under en skudepisode i en kirke i Charleston i South Carolina.

Gerningsmanden er på flugt, oplyser politikilder til CNN.

Skyderiet skete onsdag aften kl. 21.00 lokal tid i Emanuel African Methodist Episcopal Church, som er den største afroamerikanske metodistkirke i sydstaterne.

Politiet oplyser på et pressemøde, at ni personer er blevet skudt og dræbt.

- Jeg kan bekræfte, at jeg anser dette som en hadforbrydelse. Vi må alle stå sammen midt i denne tragedie. Vi har brug for hjælp til at finde gerningsmanden, så ingen andre kommer til skade, siger politichef Gregory Mullen.

Ifølge de foreløbige oplysningen kom gerningsmanden ind i kirken og åbnede ild.

- Dette er en ubeskrivelig og hjerteskærende tragedie i den mest historiske kirke. En ond og hadefuld person har taget livet fra borgere, der var kommet for at tilbede Gud og bede sammen. Kun had kan få en person til at bryde ind i kirken og affyre skud, siger Charlestons borgmester Joe Riley til den lokale avis Post and Courier.

Efter skyderiet flygtede han fra stedet.

Han beskrives som en hvid, slank, kronraget mand i 20'erne. Han var iklædt blå jeans, grå t-shirt og støvler.

Flere lokale er sent onsdag aften lokal tid samlet ved kirken for at bede for ofrene, mens et talstærkt politiopbud efterforsker sagen.

- Jeg så lige en gruppe på omkring 40 personer blive eskorteret væk af politiet, fortæller øjenvidnet Corey Wessenger til CNN.

I de omkringliggende restauranter og butikker har gæster og personale fået besked på ikke at forlade stedet.

Hver onsdag aften har metodistkirken en studiegruppe.

Kirken blev grundlagt i 1816. Seks år senere var en af kirkens grundlæggere involveret i et slaveoprør.

I forbindelse med oprøret blev kirken brændt ned. Den blev genopført i 1834.

1 af 7 (Foto: AP)
2 af 7 (Foto: AP)
3 af 7 (Foto: AP)
4 af 7 (Foto: AP)
5 af 7 (Foto: AP)
6 af 7 (Foto: AP)
7 af 7 (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere