TV: Hun snød døden - fik hegnspæl gennem hovedet

Susanne Svendsen troede, hun skulle dø, men nægtede at give op for ikke at svigte familien - her ti år efter fortæller hun, hvad ulykken blandt andet har betydet for hendes liv

En sommerdag var Susanne Svendsen fra Pillemark på Samsø taget til ringridning med sin datter og barnebarn. Nogle heste i en indhegning blev paniske på grund af angreb fra hestebremser. En af dem fik en hov viklet ind i hegnet, hvilket fik en hegnspæl af stål til at flyve gennem luften.

Den ramte med stor kraft Susanne Svendsen i hovedet og gik tværs gennem fra øre til øre. Det skete for ti år siden. Susanne Svendsen, i dag 57 år, overlevede mirakuløst.

Ekstra Bladet har i dag fokus på folk, som har snydt døden. De fortæller om deres dramatiske beretning og ikke mindst, hvad begivenheden har betydet for dem efterfølgende.

Herunder følger Susanne Svendsens beretning.

Men læs også om denne skæbne i EKSTRA: Klatring er god terapi. (Foto: Per Rasmussen) Tæt på Hun snød døden: Josephine druknede til fødselsdag

Da Ekstra Bladet besøger Susanne Svendsen på Samsø, viser hun os det eneste billede, der eksisterer af hende, hvor hun ligger på en pude med enderne af stålspyddet stikkende ud fra begge sider af hovedet. Hun ønsker det aldrig offentliggjort. I stedet har hun lagt det i en dagbog om sit liv til sine efterkommere.

Taknemmelig for livet

– Jeg elsker livet - og jeg lever livet. Jeg er dybt taknemmelig. Tænk, jeg har fået fire børn og børnebørn, jeg ellers ikke ville have oplevet. Jeg tager ikke tingene tungt og tænker ikke over ting, som jeg gjorde førhen, siger Susanne Svendsen og understreger:

– Jeg har altid været et humoristisk menneske - det har bestemt ikke ændret sig.

Susanne Svendsen med børnebørn på Samsø. – Jeg elsker livet - og jeg lever livet, siger hun. (Foto: Ernst van Norde).
Susanne Svendsen med børnebørn på Samsø. – Jeg elsker livet - og jeg lever livet, siger hun. (Foto: Ernst van Norde).
 

 

– Du har sagt, at her i huset får man ikke en kæp i øret?

– Nej, her får man en hegnspæl. Når folk fortæller, at der er noget, de en gang gerne vil have gjort, siger jeg, få det gjort nu. Der kan hurtigt komme en hegnspæl flyvende.

– Men samtidig med, at jeg lever livet og påskønner det, er jeg også blevet angst for mange ting. Ting, jeg før i livet gjorde uden at tænke over det. F. eks. det at køre bil. Jeg skylder også familien, at jeg passer godt på mig selv. Jeg har fået livet foræret én gang til.

Det ufattelige mirakel

Susanne Svendsen husker tilbage til den skrækkelige sommerdag i 2005.

– Jeg troede, jeg var blevet sparket af en hest. Jeg stod med mit barnebarn og havde lige sat hende ned, fordi jeg kunne se, at der skete noget.

– Da jeg nævnte det med sparket, var der en anden dame som svarede, at ’du er faktisk ikke sjov’, hvorefter hun gik. Hun troede nok, at jeg havde en slags nytårshat på.

Kun en enkelt dråbe blod

– Men jeg kunne mærke, at jeg havde brug for hjælp, fordi det strammede. Jeg vendte mig om til min datter og kunne mærke, at jeg havde svært ved at snakke. Hun kiggede på mig, og jeg så for mig Edvard Munchs maleri Skriget.

– Min datter skreg, rystede over det hele og faldt sammen. Jeg tog hænderne op til mit hoved, for måske blødte jeg. Først da mærkede jeg hegnspælen. Der var kun en enkelt dråbe blod.

– Smerten kom først senere, men jeg var hæmmet i mit underansigt og fik sværere ved at få luft, fordi det hele hævede op.

Tænkte på B. S. Christiansen

– Der gik mange tanker gennem mit hoved, for jeg vidste godt, jeg skulle dø. Jeg tænkte bare hvornår. Indtil jeg sad der og kom til at tænke på B. S. Christiansen, da han fortalte, hvordan man overlever i en krisesituation. Det var at bruge ens sanser, og det gav jeg mig til.

– Jeg ville bare ikke dø af det her. Vi havde lige samme år mistet et barnebarn, der var dødfødt. Jeg begyndte at kværne mine børns cpr-numre. Nogen spurgte efter mit cpr-nummer, og jeg kunne svare, at det gjorde jeg jo selv.

Hegnspæl for lang til ambulancen

Da ambulancen ankom, viste det sig, at hegnspælen var for lang til at kunne komme ind ad bagklappen. Redderne forsøgte med en boltsaks, men kunne ikke klippe stålet over.

Først ved brug af en vinkelsliber lykkedes det at forkorte hegnspælen i begge ender.

– Da blev jeg sgu bange. Der stod gnister omkring mig, og jeg havde ikke lyst til, at der også gik ild i mig. Folk omkring mig brød sammen, voksne mænd græd.

Min mand tog mig i hånden

– Da min mand, John, ankom, gik han stille og roligt hen til båren og tog mig i hånden. Da tænkte jeg, at nu sker der mig ikke noget. Han er min klippe og har altid været det lige fra jeg var 15 år.

Susanne Svendsen blev kørt til lægehelikopteren og fløjet til sygehuset i Aarhus, hvor hegnspælen blev opereret ud. Hendes hoved var vredet skævt, men har siden rettet sig. Hendes skader begrænser sig til følelsesløshed i kæber og underlæbe.

– Alt det værste kom efterfølgende. Det med hegnspælen tog jeg stille og roligt. Jeg var fattet, da jeg havde besluttet, at jeg ikke ville dø.

Familien stod og græd

– Da jeg vågnede af narkosen, stod alle dem, jeg holder af, og de græd alle sammen. Jeg kunne bare ikke sige til dem, at de ikke skulle græde. Jeg ville så gerne have sagt, at de ikke skulle græde, jeg skal nok klare den, men kunne bare ikke bruge min stemme.

Efter nogle dage fik Susanne Svendsen papir og blyant, så hun skriftligt kunne berolige sin familie.

– Min værste oplevelse var at være to uger på intensiv afdeling. Det har jeg traumer af i dag. De tacklede mig fuldstændig forkert. De svigtede mig. Jeg var så meget alene - og jeg var så meget bange. Jeg har stadigvæk mareridt over det. 

I årene efter har Susanne Svendsen gjort meget for, at hendes omgivelser har det godt og går gerne forrest. I en årrække var hun PR-ansvarlig for Samsø Festivalen.

Sommeren igennem sejler hun sammen med sin mand.

– Det er en hobby for mig og en passion for John.

Denne grafik blev bragt i Ekstra Bladet umiddelbart efter ulykken i 2005.
Denne grafik blev bragt i Ekstra Bladet umiddelbart efter ulykken i 2005.