TV: Naboer ydede førstehjælp til skudoffer

21-årig ramt i nat efter tre mænd blev beskudt i bil i Herlev

(Video: Kenneth Meyer)

Har du oplysninger om sagen, så kontakt os på 1224 (alm. sms takst) eller på 1224@eb.dk.

Tre unge mænd måtte i nat flygte ud af en bil, da de kort før midnat blev beskudt af en eller flere gerningsmænd.

Mens en 21-årig mand, chaufføren af bilen, blev skudt i kroppen, slap hans venner uskadte, men alle tre måtte flygte fra bilen, før den 21-årige faldt om på et stisystem.

- De kommer kørende ved en butik i Persillehaven og bliver så pludselig beskudt. Herefter sætter de i bakgear og bakker omkring 30-40 meter. Så flygter de alle ud af bilen, forklarer efterforskningsleder Hans Chr. Tonnesen fra Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet tidligt torsdag morgen.

Se også: Mænd beskudt i bil - 21-årig ramt

På stisystemet ligger den sårede mand, der på tidspunktet var i livsfare, men får ifølge efterforskningslederen hjælp fra tililende naboer.

- Der kommer folk til på stedet, som hjælper ham og yder førstehjælp og kalder 112, siger han.

Ekstra Bladet har været i kontakt med flere naboer på stedet.

- Ja, det er rigtigt, at der var meget politi tidligt i nat, siger en af dem.

Skud gennem førervinduet
Ekstra Bladets mand på stedet kunne i nat rapportere om en bil, hvor førervinduet var smadret, og hvor flere patronhylstre var at se på jorden.

Efterforskningsleder Hans Chr. Tonnesen kan dog ikke umiddelbart oplyse, hvor mange skud der er affyret.

- Men vi formoder, der er blevet brugt en pistol, lyder det.

Samtidig har politiet umiddelbart intet at gå efter, hvad angår gerningsmanden eller mændene.

- Vi har intet på dem, så vi vil meget gerne høre fra folk i område om deres iagttagelser, opfordrer efterforskningslederen til Ekstra Bladet.

Den 21-årige har i nat været på operationsbordet men hans tilstand er ifølge politiet nu stabiliseret.

Har du oplysninger om sagen, så kontakt os på 1224 (alm. sms takst) eller på 1224@eb.dk.

1 af 3 Flere patroner blev fundet på gerningsstedet. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 3 En 21-årig mand, chaufføren af bilen, blev ramt med et skud. (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 3 Teknikere undersøger bilen. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere