TV: Natklubkonge knust i bådulykke

Kongen af nattelivet i Miami, USA, Michael Capponi smadrede sin båd fredag og er nu indlagt med flere knuste knogler. Se video af ulykken her

Her kan du se båden ramme havnefronten. (Video: Splash)

Han er en af Floridas mest kendte forretningsmænd, men fredag gik det helt galt for Miamis natklubkonge Michael Capponi.

Sammen med veninden Brooke Biederman kom de to slemt til skade, da Capponi styrede sin båd direkte ind havnefronten ved Miami Beach, fortæller nyhedsbureauet Splash.

Capponi blev kørt på hospitalet med flere knuste knogler. Hans veninde måtte ligeledes på hospitalet med slemme hovedskader. Begge er slemt skadet og deres tilstand meldes som værende kritisk.

Videoen i toppen af artiklen viser, hvordan båden smadrer ind i havnefronten, hvorefter redningsfolk skynder sig hen mod båden.

Michael Capponi er kendt for at have bygget festcentralen Miami Beach op med store diskoteker og natklubber som BED, Mansion, LIV og Story.

I dag bruger han sin tid på velgørenhedsarbejde, primært på Haiti.

Michael Capponi (tv.) er indlagt på hospitalet efter ulykken. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere