TV: Nu får hacker-dj sin straf

En københavnsk dj har gennem en længere periode hacket sig ind på stort antal personers computere, hvor flere ofre er kendte. Nu skal han stå til ansvar for de forbrydelser, han har begået. I klippet nedenfor kan du få en hurtig gennemgang af sagen

Nu går den ikke længere for den københavnske dj, der er anklaget for at have hacket sig ind på minimum 49 personers computere, så han blandt andet har kunnet overvåge sine ofre via deres webcam.

Fredag eftermiddag starter retssagen mod manden, der - såfremt at han bliver kendt skyldig - enten kan få fængsel i op til halvandet år eller slippe med en bøde.

Blandt hacker-dj'ens ofre er model og dj Nicoline Toft, blogger Mascha Vang og tidligere sangerinde Saseline Sørensen. Derudover har han angiveligt hacket flere i sin omgangskreds, blandt andet flere venner.

Sagen kom første gang frem i medierne, da scenemagasinet Vice 28. april beskrev den sidste år.

Ifølge Vice skal dj'en via såkaldte trojanske heste have skaffet sig adgang til ofrenes computere. De trojanske heste var angiveligt gemt bag links til invitationer eller musik i mails, som han sendte bredt ud. Derefter skal han via computernes indbyggede webcams have udspioneret ofrene.

Sagen kører som en tilståelsessag i Københavns Byret i dag klokken 13.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere