Tv-par fejrede frihed på direkte tv: I retten ændrede alt sig

Dr. Grant Robicheaux og Cerissa Riley var anklaget for at stå bag grove sexovergreb og fik at vide, at sagen var blev droppet. Det fejrede de i et landsdækkende tv-shov, men en dommers sensationelle beslutning har ændret alt

Dr. Grant Robicheaux og Cerissa Riley på et pressemøde efter de var blevet anholdt i 2018. Foto: Paul Bersebach/Ritzau Scanpix
Dr. Grant Robicheaux og Cerissa Riley på et pressemøde efter de var blevet anholdt i 2018. Foto: Paul Bersebach/Ritzau Scanpix

Det var to lettede gæster, der besøgte USA's morgenshow, Good Morning America, fredag 7. februar.

Her fortalte Dr. Grant Robicheaux og Cerissa Riley, hvordan syv kvinder havde anklaget dem for grove forbrydelser heriblandt for at voldtage, bedøve og kidnappe deres ofre. Men nu var de blevet renset, og ofrenes advokat havde meldt dem, at anklagerne mod dem var blevet droppet.

- Det føles, som om, at vi endelig er vågnet op fra et slemt mareridt. Jeg føler, at jeg kan trække vejret, men jeg kan stadig ikke tro, at det er sket for os, sagde Grant Robicheaux

Men nu har sagen taget en vild drejning.

Normalt er det blot formalia, når en dommer skal afvise en sag, hvor anklageren har valgt at droppe anklagerne mod de mistænkte, fordi der ikke er beviser nok. Men sådan gik det ikke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politisk ballade
Ifølge LA Times valgte Superior Court Judge Gregory Jones at give parterne mere tid til at fremlægge mere fakta. Og det har rystet tv-parrets forsvarsadvokat.

- Det er en forfærdelig ting, når en anklagemyndigheden har en så politisk sag, at dommeren ikke kan acceptere retfærdighed. Jeg kan ikke huske, at det er sket i de 25 år, hvor jeg har været advokat i Orange County, siger forsvarsadvokat Brian Gurwitz.

Forbryderfoto af de to anklagede. Foto: Orange County Sheriff's Office
Forbryderfoto af de to anklagede. Foto: Orange County Sheriff's Office
 

Årsagen til den politiske ballade er, at den mangeårige distriktsadvokat, 75-årige Tony Rackauckas, risikerede at miste sin embede i den periode, hvor tv-parret blev anholdt.

I september skulle der vælges ny distriktsadvokat, og Tony Rackauckas frygtede at tabe til sin 18 år yngre modstander, Todd Spinzer, og så valgte Rackauckas at bruge sagen som løftestang til sin politiske kampagne.

Blandt andet holdt han hele tre pressemøder om sagen, da anholdelsen blev offentliggjort, ligesom han gjorde alt for at få tv-parret dømt. Det lykkedes dog ikke at vinde, og nu står Todd Spinzer med oprydningsarbejdet.

- Der er ikke et eneste bevis, billede eller video, der viser en bevidstløs kvinde, der bliver overfaldet seksuelt, siger han om årsagen til at droppe sagen.

'Vi er bare swingere'
Dr. Grant Robicheaux og Cerissa Riley har begge erkendt, at de har haft sex med de syv kvinder, der har anmeldt dem. Men de nægter, at der var tale om voldtægt, kidnapning eller bedøvelse.

Der var blot tale om livet i et swinger-samfund fortæller de i Good Morning America.

Siden anklagerne mod dem blev offentliggjort i september 2018 har Dr. Grant Robicheaux mistet sit job og fået sin licens suspenderet.

Sagen mod dem vil blive behandlet igen 3. april.

Den kendte læge har deltaget tv-showet 'Online Dating Rituals of the American Male', ligesom han i 2013 blev kåret til Orange County's Most Eligible Bachelor.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere