TV-program: Sådan døde Lisa Holm

Nye oplysninger i efterforskningen om den dræbte 17-årige Lisa Holm, som har rystet Sverige. Hun blev kvalt og flyttet umiddelbart efter drabet

Lisa Holm blev 17 år gammel. Sådan lød det tilbage i juni, da man fandt Lisa Holm dræbt. (Video: Rumle Skafte)

Den 17-årige pige Lisa Holm blev kvalt.

Det afslører det svenske kriminalmagasin Brottsplats Sverige i aften i en udsendelse på svensk TV4.

Udover de nye detaljer om sommerens mest uhyggelige drab i Sydsverige, hvor teenagepigen blev fundet dræbt efter fem dages forsvinden, kommer det i programmet også frem, at der ikke er fundet spor efter seksuelle overgreb på liget.

Brottsplats Sverige, som betyder 'Gerningssted Sverige', fortæller også, at Lisa Holms krop blev flyttet til et andet sted end gerningsstedet straks efter hendes død.

Politiet har igennem hele sagen været meget lukkede omkring drabet. Den svenske avis Aftonbladet har i mellemtiden udtalt sig om programmets oplysninger om kvælning:

- Det kommer ikke til at være den officielle dødsårsag, fortæller kriminalkommissær Lars Johansson fra svensk politi til Aftonbladet.

Liget af den 17-årige Lisa Holm blev fundet i en bygning på denne gård ikke langt fra hendes arbejdsplads. Foto: Rumle Skafte 112 - 17. jul. 2015 - kl. 07:58 Svensk politi: Her fandt vi 17-årige Lisa

Blev fundet på gård
Hendes lig blev fundet i en bygning på gården Martorp omkring tre kilometer fra hendes arbejdsplads Café på Klostret i Blomberg.

- Det er på Martorp, at vi fandt Lisa. Her arbejdede den anholdte i sagen, så det er ikke underligt, at vi fandt hende der, bekræftede kriminalkommissær Lars Johansson en måned efter drabet overfor den svenske avis Expressen.

Artiklen fortsætter under billedet...

På gården Martorp blev liget af Lisa Holm fundet fem dage efter, at hun forsvandt. (Foto: Rumle Skafte)
På gården Martorp blev liget af Lisa Holm fundet fem dage efter, at hun forsvandt. (Foto: Rumle Skafte)

Svensk politi har som sagt i månedsvis holdt kortene tæt ind til kroppen i efterforskningen af mordet på den 17-årige pige, der forsvandt 7. juni efter en endt arbejdsdag på Café på Klostret i Blomberg i Kinnekulle Øst for Göteborg.

Se også: Politi om mordet på Lisa: Vi ved, hvordan hun blev dræbt

I august fortalte politiet, at man vidste, hvordan teenagepigen blev myrdet, men man har altså endnu ikke ønsket at dele detaljen med offentligheden.

- Vi havde en formodning om, hvordan drabet var foregået, og den formodning bekræfter obduktionsrapporten nu, sagde chefanklager, Lars-Göran Wennerholm til den svenske avis Borås Tidning.

Artiklen fortsætter under billedet...

En af hilsnerne i blomsterhavet foran Café på Klostret dagen efter, at Lisa Holms lig var blevet fundet. (Foto: Rumle Skafte)
En af hilsnerne i blomsterhavet foran Café på Klostret dagen efter, at Lisa Holms lig var blevet fundet. (Foto: Rumle Skafte)
 

35-årig litauer mistænkt
En 35-årig litauisk mand er varetægtsfængslet og sigtet for drabet. Hans 35-årige kone og 31-årige bror blev til at begynde med også anholdt, men blev senere løsladt, hvorefter de rejste til Litauen. De er fortsat sigtede i sagen, og alle tre nægter sig skyldige. 

Alle tre boede omkring en kilometer fra Café på Klostret i et hus ved siden af deres chefs landejendom, som ejer store landarealer og ejendomme i Kinnekulla.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her boede de tre litauere, hvoraf den ene fortsat er varetægtsfængslet - mistænkt for mordet på Lisa Holm. (Foto: Rumle Skafte)
Her boede de tre litauere, hvoraf den ene fortsat er varetægtsfængslet - mistænkt for mordet på Lisa Holm. (Foto: Rumle Skafte)
 

De to litauiske brødre arbejdede blandt andet i laden, som ligger over for cafeen, hvor Lisa Holm sidst blev set i live.

DNA-spor
Politiet har fundet nye DNA-spor, der peger på den 35-årige litauiske sæsonarbejder:

- Vi har fået resultater fra DNA-prøver som viser, at det er den mistænktes blod, som er på Lisa Holms ejendele. Derfor har jeg anmodet om, at varetægtsfængslingen forlænges til 22. september og herefter forventer jeg at rejse tiltale, sagde chefanklager Lars-Göran Wennerholm i august til Aftonbladet.

Den svenske avis har forgæves forsøgt at få politiets kommentarer til de nye oplysninger om drabet.

Aftonbladet skriver, at de svenske efterforskere under chefanklagerens ledelse har været i Litauen for at afhøre de øvrige mistænkte.

Lisa Holm nåede at skrive en sms til sine forældre om, at hun var på vej hjem, den juniaften, hvor hun næsten sporløst forsvandt efter sammen med to kolleger at have lukket caféen.

I dagene efter fandt frivillige fra Missing People en stribe af hendes ejendele spredt rundt på et større areal mellem caféen og den landejendom, hvor hendes lig blev fundet.

Blomster, lys og hilsner ved springvandet i Skövde, hvor Lisa Holm gik i gymnasiet og boede i udkanten af med sin familie. (Foto: Rumle Skafte)
Blomster, lys og hilsner ved springvandet i Skövde, hvor Lisa Holm gik i gymnasiet og boede i udkanten af med sin familie. (Foto: Rumle Skafte)

1 af 2 En af hilsnerne i blomsterhavet foran Café på Klostret dagen efter, at Lisa Holms lig var blevet fundet. (Foto: Rumle Skafte)
2 af 2 Lisa Holm blev 17 år. (Foto: Politi)