TV: René i vælten igen

Skudofferet René Ekkelund Jørgensen var med sine ansigtstatoveringer i flere medier for få dage siden - også Ekstra Bladet, der tog på jobjagt med ham i Aarhus

Så sent som i sidste uge markerede René Ekkelund Jørgensen sig også i medierne. Det skete, da det kom frem, at Aarhus Kommune vil betale penge for, at ansigtstatoverede arbejdsløse får fjernet tatoveringerne, så de dermed nemmere kan få et job.

– Spar mig for jeres penge, jeg skal nok selv bestemme, hvordan jeg vil se ud, sagde den 32-årige far til tre døtre, som siden han blev skudt i benet for snart halvandet år siden, ikke har kunnet passe et job i nogle af de tidligere jobfunktioner, han har haft som bl.a. truckfører, tatovør og vinduespudser.

Samfund - 10. mar. 2015 - kl. 21:00 Ansigtstatoveret sviner kommune: Spar mig for jeres penge

For at tage temperaturen på, hvordan erhvervslivet ser på folk som René Ekkelund Jørgensen med ansigtet fyldt med tegninger, tog Ekstra Bladet i sidste uge på ’jobjagt’ sammen med den arbejdsløse mand i det centrale Aarhus. Dørene var lukket stort set alle de steder, vi opsøgte, men det fik ikke René Ekkelund Jørgensen til at ytre skuffelse eller forargelse. Han forstår nemlig godt, at en chef bliver bekymret for at miste kunder eller indtjening, hvis en ansigtstatoveret mand som ham er i medarbejderstaben.

Ikke kun for min skyld

– Jeg har til gengæld svært ved at forstå, hvorfor jeg skulle skydes af en betjent, fordi jeg kom kørende med 20 km/t i min tuk-tuk, siger han og fortsætter:

– Jeg håber, at retfærdigheden sker fyldest og betjenten kendes skyldig. Ikke kun for min egen skyld, men også for at sikre, at alle andre i dette samfund kan føle sig trygge og ikke skal gå og frygte, at det ikke får nogen konsekvenser, hvis de udsættes for noget lignende.

Samfund - 10. mar. 2015 - kl. 21:00 Ansigtstatoveret sviner kommune: Spar mig for jeres penge

Den ligeledes 32-årige, tiltalte betjent nægter sig skyldig i at have begået grov vold mod René Ekkelund Jørgensen, der siden skudepisoden foran politigården i Aarhus 1. november 2013 har været følelsesløs i benet. Han har desuden lidt af angst og post traumatisk stress syndrom.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra anklager Line Scharf. Der er afsat tre dage til sagen, der begynder ved Retten i Aarhus i dag klokken ni. Dommer Mette Søgaard Vammen ventes at afsige dom enten torsdag eftermiddag eller fredag formiddag.

 

Ekstra Bladets reportere følger sagen i Retten i dag.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere