TV: Skræk-dansker til Ekstra Bladet: Min kone er en djævel

En sydafrikansk dommer har netop besluttet, at 63-årige Peter Frederiksen skal forblive fængslet frem til 28. september. Se interviewet med danskeren her

Få den seneste opdatering i sagen her.

BLOMFONTEIN (Ekstra Bladet): Med et håndklæde om hovedet, forsøgte den 63-årige dansker Peter Frederiksen at dække sit ansigt, da han for kort tid siden blev ført ind i retten i Bloemfontain.

Danskeren var tydeligt berørt af situationen og indledte med at tale til retslokalets tolk, der resulterede i en henstilling fra retsbetjenten og en ordrer om at fjerne den alternative hovedbeklædning, så den stuvende fulde ret kunne se danskeren i øjnene.

Ved dagens retsmøde skulle dommeren tage stilling til anklagemyndighedens begæring om, at forlænge fængslingen af danskeren, mens den fortsatte efterforskning af sagen foretages.

Samtidig skulle den foreløbige anklage for første gang læses op for danskeren og offentligheden.

Peter Frederiksen fik under retsmødet hevet det håndklæde, han forsøgte at skjule sit ansigt i, af. (Foto: Anthon Unger)

Kender du den sigtede eller til sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst).

Af sigtelsen fremgår det, at danskeren er sigtet for i to omgange at have udført seksuelle overgreb overfor en og samme kvinde. I det første tilfælde skulle han have piercet hendes kønsorgan, hvor han i det andet tilfælde er sigtet for at have skåret hendes klitoris af.

Foruden de to seksuelle overgreb er den 63-årige Peter Frederiksen sigtet for at forbryde sig mod den nationale sundhed. En sigtelse der er rejst på baggrund af det gruopvækkende fund man torsdag gjorde i danskerens hjem, som Ekstra Bladet i går besøgte.

I den forbindelse oplyser anklageren, at politiet ikke er sikre på, om kvinderne, hvis kønsorganer blev fundet i Peter Frederiksens fryser, fortsat er i live.

Under hele retsmødet forholdt danskeren sig i ro på bænken foran dommeren, hvor han side om side sad med et dusin andre anholdte, der ligeledes skulle have deres sag behandlet.

De voldsomme sigtelser fik uden at tøve rettens dommer til at forlænge fængslingen af Peter Frederiksen frem til 28. september, hvor man på ny vil vurderer sagen.

Efter dommeren var kommet med sin afgørelse, blev den 63-årige dansker igen ført ned gennem rettens gulv til cellerne under retsbygningen. Det skete under tilråb fra flere af de tilhørende, mens en sydafrikansk fotograf rykkede håndklædet væk fra ansigtet af den chokerede dansker, der forgæves forsøgte at skjule sig fra fotografernes blitzen.

Kender du den sigtede eller til sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst).

1 af 2 Foto: Anthon Unger
2 af 2 Danske Peter Frederiksen forsøgte at skjule sit ansigt fra tilskuere og presse i retten i Bloemfontein. Foto: Anthon Unger