TV: Sprættede kvinde op og stjal ufødt baby

En 26-årige amerikansk kvinde blev lokket i en uhyggelig fælde af Dynel Lane, der skar hende op og stjal den vordende mors 7 måneder gamle foster

Kvinden i retten torsdag. (Video: AP)

En ung kvinde i midt 20'erne gennemlevede onsdag sit værste mareridt i den amerikanske by Longmont, Colorado, da hun fik skåret maven op og stjålet sit 7 måneder gamle foster af 34-årige Dynel Lane.

Det skriver Daily Mail Online.

Den 26-årige kvinde var taget til Dynel Lanes hus i den amerikanske by for at købe billigt børnetøj til hendes endnu ufødte baby.

Men hvad den 26-årige havde set frem til skulle blive en hyggelig shoppetur udviklede sig i stedet til et uhyggeligt knivoverfald.

(Video: AP)

Fuldstændig umotiveret angreb Dynel Lane den gravide kvinde, skar maven op på hende hvorefter hun rev det ufødte foster ud og flygtede fra huset med det afdøde spædbarn i sin favn.

Tilbage lå den hårdt sårede 26-årige, der dog var i stand til at ringe til alarmcentralen.

- Hun skar mig i maven... Jeg er gravid... Jeg forbløder...', lød det fra den skrækslagende kvinde.

Kort tid efter ankom politiet til stedet, der kunne hjælpe den kraftigt blødende, ulykkelige kvinde til hospitalet, hvor hun blev opereret for sine kvæstelser.

Kørte på hospital med dødt foster
Efter at have skåret sit offer op og stjålet hendes ufødte barn forlod Dynel Lane stedet med.

Med sin mand som chauffør tog hun til det lokale hospital, hvor hun med det afdøde foster i armene forsøgte at bilde personalet på hospitalet ind, at hun havde fået en spontan abort.

Det er stadig et mysterium, hvorfor 34-årige Dynel Lyne angreb den vordende mor (Foto: AP)
Det er stadig et mysterium, hvorfor 34-årige Dynel Lyne angreb den vordende mor (Foto: AP)
 

Personalet købte dog ikke forklaringen og kort tid efter blev Dynel Lane anholdt af politiet og sigtet for blandt andet mordforsøg og børnemishandling med døden til følge.

- Moren befinder sig i en forfærdelig situation. Hun kom til, blev angrebet og hendes barn blev taget fra hende, siger en talsmand fra det lokale politi til Fox 31 Denver.

Dynel Lane er mor til to. Politiet er endnu ikke klar over motivet for det voldsomme overfald.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere