TV: Teenager parterede mor og 12-årig søster

En 19-årig russisk teenager indrømmer, at hun har dræbt sin mor og søster, skåret dem i stykker og gemt ligdelene i plastikposer, fordi de udøvede heksekraft mod hende

Se video fra retssalen her. (Video: AP)

En tragisk hændelse har udfoldet sig i den mexicanske grænseby Tijuana.

Ifølge de lokale myndigheder har en 19-årig teenager med russiske rødder slået sin mor, der var akrobat, og søster ihjel. Herefter skulle teenageren angiveligt have parteret sine familiemedlemmer og gemt lemmerne i plastikposer, skriver nyhedsbureauet AP.

Anastasia Lechtchenko, 19, blev arresteret i byen Tijuana, hvor forbrydelserne fandt sted den 11. juni.

- Vores efterforskning viser, at pigen handlede alene, siger statsanklageren Jose Maria Gonzalez.

Teenageren blev anholdt 'med hjælp fra tips og sociale medier' i en park, fem gårde fra det sted hvor hendes mors og søsters lemmer blev fundet.

De mexicanske myndigheder fortæller videre, at Lechtchenko har indrømmet, at hun har dræbt sin mor, Yuliya Masney Safonchik, 45, og sin 12-årige søster, Valeria Lechtchenko.

Ligdelene blev fundet i plastikposer, og politiet fortæller, at Valerias øjne var blevet fjernet.

Den 19-årige teenager virkede rolig og følelseskold i retssalen, hvor hun var iklædt en bluse og jeans. Hun sagde ikke et ord.

Anastasia Lechtchenkos forældre er begge af russisk oprindelse. De var begge cirkusakrobater.

Dette billede blev taget af Anastasia, da hun var 15 år gammel. (Privatfoto)
Dette billede blev taget af Anastasia, da hun var 15 år gammel. (Privatfoto)
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere