TV: Voldsom brand raserer gård

Brandvæsnet i Vejen kæmper fortsat med slukningsarbejdet af en voldsom gårdbrand. Ingen mennesker eller dyr er kommet noget til

Vejen Brandvæsen har natten igennem kæmpet en brav kamp for at slukke en voldsom gårdbrand i Vejen i Sydjylland.

Det oplyser vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Claus Skovgaard til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Branden brød ud i nogle lader på en gård på Baungårdsvej i den vestlige del af Vejen omkring klokken 22:30 tirsdag aften og lige siden har brandvæsnet kæmpet mod de voldsomme flammer.

- Det er to lader fyldt med bigballer, der er antændt derude. Vi kender endnu ikke årsagen til branden, men heldigvis var ingen mennesker eller dyr tilstede i laderne, da branden opstod, lyder det fra Claus Skovgaard.

Den voldsomme brand har betydet, at Vejen Brandvæsen har haft hænderne fulde natten igennem og man forventer ikke at branden er helt slukket før om nogle timer.

- Vejen Brandvæsen har fået assistance fra stationerne i Skodborg, Brørup og Varde til slukningsarbejdet. Der har været tryg på, lyder det fra vagtchefen.

Han oplyser, at der har været en kraftig røgudvikling i forbindelse med branden, men at den nuværende vindretning betyder, at man ikke regner med at sende advarsler om røgen ud til beboere i området.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere